Låse til boligen eller virksomheden



LÅSE I HØJ KVALITET

Er du i tvivl om din boligs låsesikkerhed, så anbefaler vi, at du kontakter os for at få efterset ejendommens låse og vurderet den generelle låsesikkerhed. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at alle låsecylindere udskiftes, hvis de er mere end ti år gamle.

Vi leverer alt indenfor låse og låsesystemer og fører udelukkende anerkendte mærker, som lever op til aktuelle anbefalinger og forsikringskrav. Som autoriseret forhandler af bl.a. RUKO og DORMA låseprodukter, er du sikker på at få et professionelt resultat af højeste kvalitet, uanset hvilke låse du vælger. 

 

PRIVATE HJEM UDSÆTTES STADIG FOR MANGE INDBRUD

Effektive låse er grundlaget i enhver tyverisikring, og derfor er det afgørende, at samtlige låse er af bedste kvalitet. Nedslidte nøgler, gammeldags låse og ineffektive låsesystemer gør det nemmere for tyve at tvinge sig adgang til boligen.

Private hjem udsættes stadig oftere for indbrud og tyveri, men som boligejer kan du heldigvis gøre rigtig meget for at optimere din låsesikkerhed. Første skridt mod større låsesikkerhed er montering af robuste og godkendte låse i de rette sikringsklasser på samtlige døre og vinduer. Med gode produkter og en fagmand til råds skal der relativt få forholdsregler til, for at holde ubudne gæster ude.

Mere information OM LÅSE

HVAD ER NØGLESIKKERHED OG ER DET NØDVENDIGT?

Der er enorm forskel på, hvor stor modstandsdygtighed forskellige låse yder. Denne sikkerhed betegnes med udtrykket nøglesikkerhed. Nøglesikkerhed bliver klassificeret i kategorier, som definerer deres sikkerhed.

Eksempelvis giver en 6-stiftet nøgle, det vil sige en nøgle med et trapetsformet nøglehoved, en markant højere nøglesikkerhed end de mere konventionelle 5-stiftede nøgler, som er kendetegnet ved at have runde nøglehoveder.

Hvilken nøglesikkerhed du bør vælge, afhænger af hvilket overordnet sikkerhedsniveau, du stræber efter. Dette kan bl.a. afgøres ud fra bygningens beliggenhed, værdien af indboet, samt eventuelle krav fra forsikringsselskabet. Ejer du en virksomhed, vil dit forsikringsselskab typisk stille krav om en højere nøglesikkerhed.

Jo højere nøglesikkerhed, jo sværere vil det være at dirke døren op og kopiere eksisterende nøgler. Du kan altid kontakte os og få rådgivning om, hvilken nøglesikkerhed der vil passe bedst til dine vilkår og behov.

SAMME NØGLE TIL DET HELE

Hvis du står overfor at skulle udskifte dine låse, så husk at det er muligt at få samme nøgle til det hele. Dette kunne være til hoveddøren, cyklen, havedøren, postkassen, skuret eller aflåste skabe. Så behøver du ikke længere skulle leve med nøglekaos.

  

UFORPLIGTENDE SIKKERHEDSTJEK

Kontakt os for et uforpligtende sikkerhedstjek, hvor vi sammen gennemgår ejendommen og vurderer behovet for udskiftning af eksisterende låse. Med udgangspunkt i dine ønsker, udarbejder vi et prisstærkt tilbud på montering eller udskiftning af låse i hele ejendommen.

Har du spørgsmål eller konkrete forespørgsler, står vi til din rådighed med vejledning og uddybende information om tyverisikring med mekaniske låse. Kontakt os på telefon 70 20 21 12 eller skriv på bagger@bagger-laase.dk.

Top