Danmark er det land i
Europa, der oplever flest indbrud!

- ganske enkelt fordi vi ikke er tilstrækkeligt sikrede mod indbrudstyve.

Følg tyven og bliv klogere på hvordan du gør det sværere for tyven...

SCROLL NED

Vi giver dig de bedste råd.

Med ca. 25.000 indbrud i 2019 er Danmark det land i hele EU som oplever flest indbrud pr. indbygger - det svarer til næsten 3 indbrud i timen! Selvom mange danske familier og virksomheder måske selv ved, at de kunne sikre deres bolig eller firma bedre, så kan det for mange være svært at vide hvor man skal starte og hvordan man gør.

Derfor giver vi dig på denne blog, ganske gratis, indblik i hvor kreativ indbrudstyven er med udgangspunkt i vores over 45 års erfaring i sikringsbranchen - så kan du nemmere komme igang med at undgå tyven!

Vidste du at...

Danmark er det land i EU, der har flest indbrud pr. indbygger. Der sker 3 indbrud i timen, hvilket er fire gange så mange som i Sverige og fem gange så mange som i Tyskland.

Interesseret i at vide mere?

Vi har samlet en række artikler herunder til dig, der gerne vil lære indbrudstyven bedre at kende.

Alt hvad du skal vide om skalsikring

Skalsikring er en vigtig del af firmaets sikkerhed

Vi modtager dagligt mange spørgsmål angående de forskellige sikringspunkter, samt betydningen af disse. Spørgsmålet om "Hvad betyder skalsikring?" er et af de populære spørgsmål, så derfor har vi valgt at lave en god forklaring om emnet.

Vi kan som udgangspunkt dele en sikringsløsning for en virksomhed op i tre komponenter; skalsikring, cellesikring og objektsikring. 

Skalsikring omhandler sikringen af bygningens ydre, altså skallen. Dette omfatter alt fra at større åbninger i bygningen skal forsynes med døre, vinduer eller lemme til aflåsning til overvågning af udsatte indtrængningspunkter.

Cellesikring omhandler sikring af et eller flere bestemte områder i en bygning, såkaldte celler. Derved kan cellesikring omhandle større områder, rum eller mindre aflukkede områder (f.eks. værdiskabe).

Objektsikring omhandler sikring af enkelte varer eller løsøre, som er omfattet af forsikringsselskabernes sumgrænser og varegrupper.

 

Det handler om at holde tyven ude af bygningen

Som det fremgår af definitionerne for skalsikring, cellesikring og objektsikring, er de to sidstnævnte kun relevante, hvis skalsikringen fejler. Det er indlysende vigtigt, at sikre sin bygning effektivt mod ulovlig indtrængning, og der gælder da også en række minimumskrav til tilstrækkelig sikring, som formuleres af 'Forsikring & Pension'.

Disse minimumskrav definerer således de forskellige sikringsniveauer for virksomheder i Danmark. Virksomheder med store værdier og tyvetækkelige varer stilles der større krav til både skalsikring, cellesikring og objektsikring. Konkrete krav til aflåsning, overvågning m.m. i de forskellige sikringsklasser (læs mere om sikringsklasser her).

Når det kommer til at holde tyven væk fra en erhvervsbygning, er der ydermere en række effektive tiltag, som enhver virksomhed kan drage nytte af – uafhængigt af sikringsniveau. Vi har samlet en række gode sikkerhedsråd til skalsikring, som ikke er omfattet af kravene fra 'Forsikring & Pension', men har vist sig særdeles effektive til at holde tyven helt ude af bygningen. Vi råder virksomheder til at implementere følgende sikkerhedstiltag:

  • Tydelige alarmskilte ved alle indgange
  • Skjul og aflås værdigenstande, elektronik og lignende
  • Lad lyset tænde og slukke automatisk 

Effektive og moderne låse og cylindre samt alarmsystemer er også yderst anbefalelsesværdige.

Tyven skræmmes af alarmskilte

At skilte tydeligt med virksomhedens alarmsystemer er faktisk en ganske effektiv metode til, at holde tyven helt ude. Faktisk er der hele tre gange mindre risiko for indbrud, når der er skiltet effektivt. Sørg for tydelig skiltning ved alle potentielle indbrudspunkter, så tyven ikke kan undgå at se skiltet – og brug altid skilte med refleks, så de fremstår tydeligt i mørke også!

 

Lad tyven se virksomhedens cellesikring og objektsikring

Træk ikke gardinerne for, når kontorlokaler eller butikslokalerne er tomme. Gør det derimod tydeligt, at alle værdigenstande samt løsøre er gemt sikkert væk – og at tyvens eneste forhindring derfor ikke er at komme ind i lokalet. Værdiskabe, pengeskabe eller lignende advarer tyven om flere store forhindringer.

 

Få tyven til at mistænke overarbejde

Langt de fleste indbrud i danske virksomheder sker naturligvis efter fyraften eller i weekenderne. Derfor er det også ganske effektivt at lade lyset tænde og slukke automatisk, når der ikke er nogen på arbejdspladsen. Herved kan tyven ikke vide sig sikker, og de lader typisk helt være med at forsøge et indbrud. Automatisk lys ved bygningens indgange er også effektivt til at eksponere og stresse tyven.

Som sikkerhedsløsninger til virksomheder anbefales endvidere videoovervågning til erhverv, adgangskontrol og DNA-mærkning – afhængig af den enkelte virksomhedstype, bygningens placering og lignende. Større virksomheder oplever typisk, at en nattevagt er en god sikkerhedsinvestering.

TILBAGE TIL OVERSIGT

Ønsker du at vide endnu mere...?

Hvis du har spørgsmål til vores artikler eller ønsker at få rådgiving om et bestemt sikringsemne, så kontakter vi dig gerne - helt uforpligtende!


Tilbage til forside
© Bagger Låse & Alarm A/S
Til toppen