Danmark er det land i
Europa, der oplever flest indbrud!

- ganske enkelt fordi vi ikke er tilstrækkeligt sikrede mod indbrudstyve.

Følg tyven og bliv klogere på hvordan du gør det sværere for tyven...

SCROLL NED

Vi giver dig de bedste råd.

Med ca. 25.000 indbrud i 2019 er Danmark det land i hele EU som oplever flest indbrud pr. indbygger - det svarer til næsten 3 indbrud i timen! Selvom mange danske familier og virksomheder måske selv ved, at de kunne sikre deres bolig eller firma bedre, så kan det for mange være svært at vide hvor man skal starte og hvordan man gør.

Derfor giver vi dig på denne blog, ganske gratis, indblik i hvor kreativ indbrudstyven er med udgangspunkt i vores over 45 års erfaring i sikringsbranchen - så kan du nemmere komme igang med at undgå tyven!

Vidste du at...

Der sker 3,2 indbrud hver time, hver dag, året rundt. De fleste af disse indbrud sker i ferieperioder og omkring jul og nytår. 

Interesseret i at vide mere?

Vi har samlet en række artikler herunder til dig, der gerne vil lære indbrudstyven bedre at kende.

Sådan sikrer du bedst muligt dine døre

Tænk hvis dit hus kunne passe sig selv

Når man forlader sit hus, skal det kunne passe på sig selv. Døre er generelt blevet mere og mere sikre, hvor der efterhånden findes flere tilgængelige certificerede indbrudssikrede døre på markedet.

Et godt sted at starte er uomtvisteligt, at vurdere om din nuværende dørplade er udført i et solidt materiale; aluminium, træ eller 'træ og aluminium'. Hvis ikke, er der behov for at få dørpladen forstærket yderligere ved hjælp af krydsfinér eller stål om nødvendigt.

I forlængelse af det kræver glasdøre endnu mere opmærksomhed og flere sikkerhedsforanstaltninger, da tyvene som udgangspunkt har relativt let ved at håndtere denne dørtype. Her kan du med fordel vælge, at få døren forstærket med en indbrudshæmmende folie, der besværliggøre gennembrydningen af glasset. Men uanset hvilke af ovenstående løsninger, der anvendes, er de er ikke et perfekt værn mod indbrudstyve, og det er derfor ofte en nødvendighed at tilføje yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Ved mere end 25 procent af alle indbrud brydes døren op, hvilket er grunden til, at dørene bør sikres ekstra godt. Uanset om det er privat eller erhverv, findes der adskillige løsninger, hvor der tages højde for døren, dørkarmen, hængsler og nokker, samt slutblikket.

 

Start altid med at opgradere låsen

Låsen er også altid et godt sted at starte. Låsen er den sikkerhedsforanstaltning, der gør dit hjem utilgængeligt. Desværre respekterer indbrudstyvene ikke låsene, hvilket betyder, at man ofte er nødt til at finde en bedre lås, som holder tyven væk. Det er en endnu større nødvendighed, hvis man ejer dørtypen af glas, hvor tyvene reelt set kan se netop låsetypen.

Af denne grund er det bestemt en god idé med en bedre lås, men hvis det for alvor skal være en sikker lås, skal den have mere end 5 stifter. Jo flere stifter i en låsekasse, jo mere sikker er låsen, da den bliver sværere at dirke op.

GODE RÅD: Læs vores artikel om sikre låse og nøgler.

Man kan desuden med fordel tilføje indre låse til både hoveddør, terrassedør og kælderdør, så de bliver væsentligt sværere at brække op. Det er universelt at optimerer sikkerheden ved netop disse døre, da det statistisk set er der tyven oftest kommer ind. Værd at have in mente er, at døre med låse tilmed skal fungere som flugtveje, hvorfor man lige skal tænke sig om en ekstra gang, når man fjerner nøglen fra døren.

Nogle af de mindre sikkerhedsforanstaltninger man med fordel kan anvende, er at få udskiftet sit standardslutblik med et sikkerhedsslutblik. Dette indgreb gør døren mere modstandsdygtig og kan derfor modstå et spark eller lignende. Hvis ens dørhængsler i yderdøren er udvendigt placeret, kan en montering af sikkerhedsnokker gøre det vanskeligere at fjerne døren udefra.

 

Opgrader til en elektronisk løsning

Det er dog ikke alle, der ønsker de gammeldags låsekasser, da man f.eks. ønsker større fleksibilitet, eller man er flere personer, som skal have adgang til bygningen. Derfor er elektroniske låse ofte smarte løsninger. Elektroniske låse har mange fordele, både i det private og i erhvervssammenhæng. 

En af de gode ting ved mange af de moderne elektroniske låse er, at man ofte kan følge med i, hvem der anvender døren, og hvornår de anvender døren. Med en elektronisk lås har dørene ikke noget nøglehus, og døren kan derfor ikke dirkes op på normal vis. Desuden har mange af systemerne indbyggede tyverialarmer, som er med til at skræmme tyven væk.

 

Vis dit sikkerhedssystem frem

Hvis du vil undgå, at tyven forsøger at bryde døren op, kan du sætte klistermærker op med de installerede systemer. På denne måde viser du, at du har tyverisikring, og således gør du det meget mindre attraktivt at bryde ind.

Jo mere professionelt dit sikkerhedssystem ser ud, jo mindre har indbrudstyven lyst til at bryde ind. Desuden kan man sætte overvågningskameraer op i form af de nye smarte ringklokker med videoovervågning i. De giver yderligere besked, så snart der er bevægelse ved døren.

TILBAGE TIL OVERSIGT

Ønsker du at vide endnu mere...?

Hvis du har spørgsmål til vores artikler eller ønsker at få rådgiving om et bestemt sikringsemne, så kontakter vi dig gerne - helt uforpligtende!


Tilbage til forside
© Bagger Låse & Alarm A/S
Til toppen

Ring op her - Døgnvagt service