Dørlåse og låsekasser



FOR DIN SIKKERHEDS SKYLD

En god og sikker dørlås er altafgørende, når det gælder forebyggelse af indbrud. Stort set alle døre i Danmark har låse, men det er langt fra alle, der lever op til de anbefalede kriterier. Gamle eller slidte låse yder ikke optimal beskyttelse og kan være nemme at bryde op. Vi oplever til dagligt mange låse, der er opsat af amatører, og som derfor langt fra yder boligen den fornødne sikkerhed.

Er du i tvivl om, hvorvidt din egen dørlås er god nok, så bør du tjekke en række standard sikkerhedsforanstaltninger som:  

  • Er cylinderen på din lås forældet, det vil sige mere end 10 år?
  • Er rigelstykket på din lås skjult udefra, når døren er lukket?
  • Er der en stålrigel på hver lås?
  • Har mindst en af dine låse cylindere både indvendig og udvendig? 

Dette er blot nogle af de spørgsmål, du bør stille dig selv for at få klarhed omkring, hvorvidt det er på tide at få installeret nogle nye låse. Er du i tvivl om overstående spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os og få professionel rådgivning.

 

VI ANBEFALER RUKO CONNECT LÅSEKASSER

RUKO Connect låsekasser passer til alle døre og udgange og er lette at montere. Udviklingen af kasserne er baseret på markedets bedste teknologi, og vi anbefaler varmt denne tyverisikring. RUKO Connect låsekasser er meget modstandsdygtige over for indbrud, da kasserne er anderledes fra andre låseløsninger ved at fallen griber ind, selvom døren og karmen har en mindre skævhed i forhold til hinanden.

Uanset hvilken type dør eller hvor låsekassen skal bruges, kan vores låsespecialister finde en løsning der passer til jeres behov. Vi står parat med professionel vejledning om brug af låsekasser, uanset om det er RUKO Connect låsekasser, andre RUKO produkter eller vores andre produkter. 

Ring til os i dag på telefon 70 20 21 12 eller skriv til os på mail bagger@bagger-laase.dk for rådgivning og et uforpligtende tilbud.

MODTAG ET UFORPLIGTENDE TILBUD PÅ DØRLÅSE

FORSKELLIGE TYPE LÅSEKASSER

RIGELLÅS:

En rigellås anvendes oftest som hovedlås med dørgreb. Vi anbefaler låsetypen som suppleringslås til f.eks. kontorer, fabrikker og villaer. 

Låsen findes i forskellige udgaver, alt efter ønske eller brandmyndighedernes krav til flugtveje i nødsituationer, f.eks. ved brand. Den kan både være indstukket eller bruges som udenpåliggende kasselås. Uanset udgaven skal der bruges enten nøgle eller vridergreb til rigellåsen, da den er tvangslukkende.

 

 

HAGERIGELLÅS / SVINGRIGELLÅS:

Mange dørkonstruktioner er meget bløde, hvilket betyder, at låserigel og slutblik kan gå fra hinanden, hvis man presser dør og karm fra hinanden. Dette er naturligvis et problem, og i den forbindelse anbefaler vi bl.a. hagerigellås/svingerigellås.

Låsetypen forstærker slutblikket ved at sætte sig fast i karmkonstruktionen.

 

 

KASSELÅSE:

Kasselåse er låsetyper der sidder udenpå, fremfor at være sat i døren. De kan både fungere som supplement til almindelige låse, f.eks. ved tynde døre, eller ved døre, hvor det ikke er muligt at montere en indstukken lås. 

 

FALLELÅS:

Når låsen er indstukket i døren, anbefaler vi bl.a. fallelås, hvis din dør har en tykkelse på minimum 40 mm. Mange kender fallelås som ’smæklås’. Det betyder at døren i de fleste tilfælde kan låses uden brug af nøgle (når den smækkes), som man f.eks. ser i mange lejligheder, ved dørtelefonanlæg eller lignende.

Fallelåsen findes i forskellige udgaver, bl.a. med låsecylinder eller vridergreb. I den forbindelse tilbyder vi naturligvis den nødvendige vejledning om valg af lås.

 

FLERPUNKTSLÅSE OG 2-PUNKTLÅSE:

Flerpunktlåse til hoveddøre findes i forskellige udgaver, f.eks. som grebsbetjent eller cylinderbetjent. 

Ved hjælp af rig-ler kan en låsekasse låses i én eller flere punkter. Det betyder, at flere punkter i karmsiden (evt. også i top og bund af døren) fastholder dørbladet. Med flerpunkts-låse bliver døren ikke utæt, idet dørbladet ikke skades.

Flerpunktslåse anvendes ofte ved bløde eller lette materialer til fremstilling af døre. Låsene anvendes hyppigt, og producenterne har ofte låsetypen som standardmonteret. Ved adgangskontrol er 3-punktslåse ofte vanskelige at bruge.

Top