Content watched by Whocopied.me
Brandskabe

Brandskabe



MODSTÅR HÅRD VARME I FLERE TIMER

Brandskabe beskytter dine værdier i tilfælde af brand. Takket være det robuste design og hårdføre materiale, kan brandskabe modstå ekstrem varme i flere timer og således effektivt sikre dig mod tab af værdifulde ejendele og uerstattelige effekter.

  • Modstår ekstrem varme i flere timer
  • Sikker opbevaring af vigtige dokumenter og papir
  • Nem vedligeholdelse
  • Velegnet til erhverv og private boliger

 

BÅDE TIL ERHVERV OG PRIVATE HJEM

Brandskabe har i mange år primært været benyttet i mange typer erhverv som en ekstra sikring mod brand, men flere private er også begyndt at købe brandskabe til sikring af værdigenstande såsom testamenter, dåbsattester, bryllupsbilleder, dagbøger, børnenes tegninger eller andre uerstattelige ejendele.

I mange år har danske familier nemlig købt pengeskabe til dette formål, men i situationer hvor dokumenter eller billeder, der ikke kan genskabes, skal opbevares mere sikkert, anbefaler vi kraftigt et brandskab i stedet for. 

 

Google Anmeldelser

 

VENT IKKE TIL I MORGEN

Brand sker ikke kun hos naboen - kontakt os og hør mere om vores udvalg af nye og brugte brandskabe. Vi garanterer dig professionel rådgivning og korrekt montering efter de nyeste F&P regler.

I vores omfattende sortiment finder du brandskabe i alle størrelser, udformninger og prisklasser. Vi har valgt at forhandle brandskabe af mærkerne bl.a. 'Herning Pengeskabe' og 'Duoguard'. Det er nogle specifikke mærker af brandskabe, som vi ved fra vores over 40 års erfaring med brandskabe, at netop disse brands er de bedste på markedet.

Ring på telefon 70 20 21 12 eller send en mail til bagger@bagger-laase.dk, så finder vi den helt rigtige løsning i vores udvalg af brandskabe.

Gode råd til at undgå brand

1. Sluk altid alt

Det lyder meget banalt, men mange brande opstår, fordi man f.eks. har glemt at slukke komfuret eller brødristeren. Det er vigtigt, at alle elektriske apparater bliver slukket, når du er færdig med at bruge det.

 

2. Tjek jævnligt dine elinstallationer

Det er en rigtig god idé at holde øje med sine elinstallationer, fordi det er ofte her, at brandårsagen kan findes. Nogle gange skyldtes det dårligt udførte elinstallationer, men det kan også ofte være rotter og mus, der er årsagen. Dyrene gnaver i ledninger og installationer, der kan føre til brand.

 

3. Hold altid øje med levende lys

Det er rigtig hyggeligt med levende lys, men tændte stearinlys er noget, som kan antænde en brand hurtigt. Du bør derfor altid være i samme rum, som der hvor du har levende lys tændt. Især i julemånederne er adventskranse en hyppig årsag til brand.

 

4. Ryg aldrig i sengen eller på sofaen

Nogle falder i søvn med en cigaret i hånden, som kan starte en brand lynhurtigt. Forsøg derfor at undgå at ryge i sengen eller andre steder, hvor sandsynligheden for, at du falder i søvn, er stor.

 

5. Kobl ikke for mange apparater til samme stikkontakt

Hvis du har en forlængerledning med mange forskellige el-apparater tilsluttet, kan det være brandfarligt. Når mange enheder bliver tilsluttet den samme stikkontakt, er der risiko for en kortslutning.

 

6. Forlad aldrig hjemmet, imens du er i gang med at lave mad

Når man laver mad, kan der gå brand i både pander og gryder, hvis man ikke holder øje med maden, imens den tilberedes. Derfor bør du aldrig forlade dit hjem, hvis du er i gang med at lave mad.

 

7. Pas på, når du brænder ukrudt

Om sommeren og især i tørre perioder er det vigtigt, at du er varsom, når du bruger ukrudtsbrænderen. Hvis du kommer for tæt på huset, kan det resultere i en indvendig brand.

 

8. Opbevar ikke fyrværkeri og gasflasker i huset

Overskud af fyrværkeri og ekstra gasflasker kan være oplagt at opbevare i hjemmet, men det er aldrig hensigtsmæssigt. Brand kan opstå, hvis fyrværkeriet eksploderer eller antænder. Derfor er det vigtigt at opbevare gasflasker og fyrværkeri andre steder end f.eks. på sit loft.

 

9. Pas på at falde i søvn med alkohol i blodet

Det kan være meget fristende at lave mad til sig selv efter en bytur. Nogle nyder også en cigaret, men falder så i søvn, fordi de er fulde. Det er meget vigtigt, at du ikke laver mad eller andet, der kan igangsætte en brand, hvis du falder i søvn imens.

 

10. Pas på grillen

Når du griller, bør du aldrig hælde benzin, sprit eller andre brandfarlige væsker på grillen. Branden opstår ekstremt hurtigt, hvis du gør brug af de farlige væsker, imens du griller.

Top

Ring op her - Døgnvagt service

Din besked sendes - vent venligst