Content watched by Whocopied.me

ABA sikringstekniker



ABA sikringstekniker med erfaring indenfor installation og idriftsætning søges

Ønsker du at blive ABA tekniker i en virksomhed, der har godt håndværk og god kundeservice som kendetegn? Det forpligter naturligvis.

Bagger Låse & Alarm er en af Danmarks førende virksomheder inden for mekanisk og elektronisk sikring til både erhverv og offentlige kunder. Der er masser at se til med mange, spændende projekter, store som små, og derfor søger vi også en ny sikringstekniker med speciale i brandalarmer.

Jobbet som ABA sikringstekniker
Som sikringstekniker skal du servicere og/eller installere alm. og komplekse brand- og varslingsløsninger for kunder af alle størrelser. Da jobbet bl.a. indebærer programmering og servicering får du rig mulighed for at udfordre dine tekniske kompetencer og interesser.

Med stillingen bliver du en integreret del af vores voksende sikringsafdeling, der i dag består af 24 sikringsteknikere og to sekretærer. Vi søger lige nu en tekniker mere til området inden for brandalarmer med udgangspunkt i vores afdeling i Ballerup.

Vores forventninger til dig som person
Hos Bagger Låse & Alarm ’brænder’ vi for sikringsfaget og for vores ansatte. Derfor er det også vigtigt, at du passer ind. Vi forstiller os derfor at

  • du er servicemindet og har et højt kvalitetsniveau
  • du trives med at have mange bolde i luften
  • du arbejder selvstændigt
  • du er målrettet, ihærdig og kan føre en opgave til ende
  • du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til dine omgivelser og dit arbejde
  • du vil udvikle dig

Kvalifikationer
Udover at du naturligvis har kendskab til serviceopgaver inden for brandalarmer, forventer vi også, at du kan sætte flueben ud fra følgende områder:

  • Brand 1 og 2
  • Bestået Brandprojektering vil være en fordel
  • Fordel med kendskab til centraler som Esser IQ8/8000, Mx-4000, FX-system, Mx-5000, 2X fra UTC

Det er ligeledes nødvendigt at have gyldigt B kørekort samt ren straffeattest.

Vi tilbyder
Udviklingen inden for brand og sikringsområdet går hurtigt, men vi har altid fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for brand-, varsling- og sikringsanlæg.

Personlig udvikling er vigtigt og derfor laves der en uddannelsesplan for dig som en del af dit introprogram hos Bagger.

Med otte afdelinger fordelt på Sjælland, er Bagger Låse & Alarm en af branchens største låse- og sikringsfirmaer. Der er ordnede forhold og mere end 75 tilfredse medarbejdere, som vil blive dine nye kollegaer.

Vores produktvifte er bred, da vi bl.a. beskæftiger os med salg og installation af adgangskontrol, alarmsystemer, brandalarmer, talevarsling, videoovervågning, låsesystemer, sikringsgitre, dørautomatik. Derudover tilbyder vi også et avanceret IT -ordre- og sagssystem.

Er du den rette person til stillingen? 
Så send din ansøgning hurtigst muligt med CV til job@bagger-laase.dk
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Bagger på 88 80 93 16.

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.

Ledige stillinger hos Bagger Låse

Top

Din besked sendes - vent venligst