Elektrikerlærling søges



Elevpladsen er til dig, der ønsker at specialisere dig og målrette din uddannelse inden for sikringsbranchen (vi uddanner ikke i stærkstrøm). Med en god uddannelse i sikkerhedsbranchen som elektriker er der stor jobsikkerhed samt attraktiv løn og pension. Samtidig får du en spændende hverdag, hvor to dage aldrig er ens.

Hvis du brænder for både elektronik og sikkerhed, er du måske kandidaten, vi leder efter.

 

Din dagligdag
Hos Bagger Låse & Alarm A/S vil du som lærling komme omkring en bred vifte af forskellige fagområder. Bl.a. opsætning og integration af alarm, videoovervågning, adgangskontrol og sikringsanlæg.

Du arbejder tæt sammen med en af vores kompetente sikringsteknikere, som sørger for at lære dig op i installering af de nyeste teknologier inden for sikringsanlæg. Serviceeftersyn og håndtering af fejlmeldinger vil også være opgaver, du bliver oplært og styrket i.

Som elev har du base på kontoret i Ballerup, men du vil komme rundt i flere af vores afdelinger under læretiden. På den måde får du det bredeste og mest alsidige kendskab til faget.

 

Om dig
Du har som minimum afsluttet grundforløbet på teknisk skole, men vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan det hele i forvejen. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og udvikle din faglighed.  

Som person kan du nikke genkendende til følgende udsagn:

  • Du er ihærdig, målrettet, udadvendt og kan arbejde selvstændigt
  • Du er opsøgende i forhold til udfordringer og viden
  • Du trives med at have mange bolde i spil på samme tid
  • Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job

Det er et krav, at du har en ren straffeattest samt kørekort.

 

Det vi tilbyder dig
Under din 4-årige uddannelse bliver du udlært i 4 af følgende moduler efter aftale:

  • 1.1 Netværks- og datakommunikation
  • 1.5 AIA og TV-overvågning
  • 2.1 Programmering og opsætning af kommunikations-netværk
  • 2.7 Brandtekniske installationer
  • 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring på modulniveau 3, Ekspertniveau
  • 3.7 Integration af sikringsanlæg
  • 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring på modulniveau 4, Højniveau

Samtidig får du en af de bedste lærepladser i branchen. Og det gør du bl.a. fordi, vi har fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for teknisk sikring.

Som lærling bliver du en del af en af branchens største låse- og sikringsfirmaer - med syv afdelinger fordelt på Sjælland. Du får ordnede forhold og mere end 80 flinke kollegaer.

 

Send din ansøgning
Send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål til elevpladsen, er du velkommen til at kontakte Mads Oxbøll på mo@bagger-laase.dk eller på tlf. 88 80 95 08

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.

+ EN FORTÆLLING OM JOB HOS BAGGER LÅSE

Top

Din besked sendes - vent venligst