Cookiepolitik

Erfaren låsesmed til kundeservice, tilbudsskrivning og planlægning (Stillingen er besat)



Er du en erfaren låsesmed, som gerne vil bruge din praktiske viden til tilbudsskrivning og planlægning af opgaver, ja så er jobbet her. Du bliver en del af vores låsesmedeafdeling i københavnsområdet og et team på i forvejen fem kollegaer med base på kontoret i Ballerup.  

 

Om jobbet

Din hverdag vil være en kombination af planlægning og tilbudsarbejde både på og uden for kontoret. Du vil skulle stå for opgaven fra tilbud til ordre, bestilling af varer og planlægning. Her kommer du  til at bruge din låseviden og være en af de faglige kræfter på kontoret som servicerer kunderne og vores låsesmede i marken. Til tider vil du hjælpe med projektering af nye opgaver i samarbejde med vores konsulenter.

 

Opgaver 

  • Tilbudsskrivning
  • Servicering af kunder og låsesmede pr. tlf.
  • Ordremodtagelse
  • Systemarbejde
  • Projektering og hjælp til udfærdigelse af tilbud
  • Planlægning

Hos Bagger Låse & Alarm bliver du en del af vores voksende låseafdeling i københavnsområdet, hvor du løbende får mulighed for at udvikle dig fagligt - også inden for andre af vores produktområder. 

 

Din profil

Udover at du selvfølgelig brænder for låsefaget og er teknisk dygtig, så må du også godt kunne sætte flueben ud for følgende:

  • Du er ihærdig og målrettet og kan arbejde selvstændigt
  • Du trives med en stor kontaktflade og mange bolde i luften
  • Du motiveres af at yde god service og skabe værdi for kunderne og dine kolleger
  • Du skal se muligheder fremfor begrænsninger og med et højt drive gør du dit arbejde til en æressag

 

Kvalifikationer / Kendskab til

  • Gyldigt kørekort B og ren straffeattest
  • Låsesmed med erfaring
  • Låse, adgangskontrol, salto, dørautomatik og dørtelefon

 

Vi tilbyder

Med otte afdelinger fordelt på Sjælland er vi et af branchens største låse- og sikringsfirmaer. Vi er i rivende udvikling og altid med helt forrest. Der er ordnede forhold og mere end 75 glade medarbejdere, som bliver dine kolleger.

Vi tilbyder blandt andet personlig udvikling, dygtige kollegaer, et avanceret IT-ordre- og sagssystem samt løn efter kvalifikationer.

 

Søg jobbet

Send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Opstart sker hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til job@bagger-laase.dk.

+ EN FORTÆLLING OM JOB HOS BAGGER LÅSE

Top

Din besked sendes - vent venligst