Cookiepolitik

Låsesmedelærling



Vi søger en låsesmedelærling til kontoret i Ballerup med opstart efter aftale. Du kan starte i mesterlære eller med et bestået grundforløb som låsesmed fra TEC.


Din dagligdag

Du vil blive ansat med base på kontoret i Ballerup, men du vil komme rundt i alle vores otte afdelinger i løbet af din læretid. På den måde får du et bredt og alsidigt kendskab til faget.

Da Bagger Låse & Alarm har en bred produktvifte, vil du som lærling komme omkring mange forskellige fagområder. Det gælder bl.a. installation af adgangskontrol, alarmsystemer, brandalarmer, videoovervågning, låsesystemer, sikringsgitre samt dørautomatik.

Udover skoleophold vil der være en række interne kurser, som skal udvikle og dygtiggøre dig på de forskellige produktområder.


Personlighed

Når du er lærling hos os, forventer vi ikke, at du kan det hele i forvejen. Men vi forventer dog, at du har lyst til at lære – og til at udvikle dig.

Som person tænker vi derfor, at du kan sætte flueben ud fra følgende:

  • Du er ihærdig, målrettet, udadvendt og kan arbejde selvstændigt.
  • Du er opsøgende i forhold til udfordringer og viden.
  • Du trives med at have mange bolde i spil på samme tid.
  • Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job.

 

Kvalifikationer

  • Kørekort B
  • Bestået grundforløb som låsesmed
  • Ren straffeattest

 

Vi tilbyder…
… en af de bedste lærepladser i branchen. Og det gør vi bl.a. fordi: 

Bagger lærlinge Academy sikrer, at du bliver uddannet udover det normale i branchen, og der er et fokus på dig som person.

vi har fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for tyverisikring. Udover at lære det traditionelle, gode håndværk inden for låsebranchen, kommer du derfor også til at arbejde med den allernyeste teknologi.

Som lærling bliver du en del af en af branchens største låse- og sikringsfirmaer - med otte afdelinger fordelt på Sjælland. Der er ordnede forhold og mere end 80 tilfredse medarbejdere, som bliver dine nye kollegaer.

 

Send din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt med CV til job@bagger-laase.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07.

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til job@bagger-laase.dk.

+ EN FORTÆLLING OM JOB HOS BAGGER LÅSE

Top

Din besked sendes - vent venligst