Låsesmed



Vil du arbejde i en af Danmarks mest velrenommerede og førende låse- og sikringsvirksomheder? Vi søger lige nu en erfaren låsesmed med speciale i låse og sikring til vores afdelinger i Ballerup og Slagelse.

Om jobbet
Med udgangspunkt fra kontoret i enten Ballerup eller Slagelse, bliver din opgave at servicere eksisterende kunder og lave nye installationer. Du vil primært skulle håndtere arbejdsopgaver inden for adgangskontrol og automatik, men vil selvfølgelig også få berøring med almindeligt låsearbejde.

Med stillingen som låsesmed bliver du en integreret del af vores voksende låseafdeling, hvor du løbende udvikler dig fagligt inden for de forskellige produktområder.


Personlighed

  • Som person er du ihærdig og målrettet, du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt.
  • Du trives med en stor kontaktflade og det at have mange bolde i luften.
  • Du motiveres af at yde god service og feedback, også selvom processen af og til er langstrakt.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og med et højt drive gør du dit arbejde til en æressag.
  • Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job.

Kvalifikationer / krav

  • Kørekort B
  • Straffeattest
  • Godt kendskab til EDB
  • Uddannet låsesmed
  • Erfaring inden for branchen
  • Kendskab til Salto og dørautomatik er en fordel, men ikke et krav


Vi tilbyder

Med otte afdelinger fordelt på Sjælland, er vi et af branchens største låse- og sikringsfirmaer. Vi er i rivende udvikling og altid med helt forrest. Der er ordnede forhold og mere end 70 glade medarbejdere, som bliver dine kolleger.

Bagger Låse og Alarm A/S er en danskejet virksomhed, grundlagt i Slagelse i 1975, som beskæftiger sig med salg og installation af adgangskontrol, alarmsystemer, brandalarmer, videoovervågning, låsesystemer, sikringsgitre, dørautomatik m.m.

Vi tilbyder blandt andet personlig udvikling, dygtige kollegaer, et avanceret IT-ordre- og sagssystem.

Løn efter kvalifikationer.

Søg jobbet
Send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Forventet opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07.  

NB. Husk at notere i hvilken afdeling du søger. 

 

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.

Ledige stillinger hos Bagger Låse

Top

Din besked sendes - vent venligst