Låsesmed - service



Vil du arbejde i en af Danmarks mest velrenommerede og førende låse- og sikringsvirksomheder, der forstår at skabe værdi for kunderne? Vi søger lige nu en erfaren låsesmed til håndtering af serviceopgaver inden for primært adgangskontrol og automatik.

Om jobbet
Med udgangspunkt fra kontoret i Slagelse eller Ballerup, bliver din opgave at servicere eksisterende kunder. Du vil primært skulle håndtere serviceopgaver inden for adgangskontrol og automatik, men vil selvfølgelig også få berøring med almindeligt låsearbejde.

Med stillingen som låsesmed bliver du en integreret del af vores voksende låseafdeling, hvor du løbende udvikler dig fagligt inden for de forskellige produktområder.


Personlighed

  • Du er servicemindet og udadvendt
  • Du går til alle slags opgaver med gåpåmod
  • Du ser kvalitet som en naturlig del af dit kommende job
  • Du trives med at have mange bolde i luften

Hos Bagger Låse & Alarm går vi op i at udvikle vores medarbejdere og altid motivere dem til at yde deres bedste. Derfor forventer vi også, at du løbende har lyst til at styrke dine kompetencer og følge med udviklingen inden for dit fag.

Kvalifikationer

*Kørekort B
*Godt kendskab til EDB
*Uddannet låsesmed
*Erfaring inden for branchen
*Kendskab til Salto / Simon Voss adgangskontrol er en fordel, men ikke et krav


Vi tilbyder

Med otte afdelinger fordelt på Sjælland, er vi et af branchens største låse- og sikringsfirmaer. Vi er i rivende udvikling og altid med helt forrest. Der er ordnede forhold og mere end 60 glade medarbejdere, som bliver dine kolleger.

Bagger Låse og Alarm A/S er en danskejet virksomhed, grundlagt i Slagelse i 1975, som beskæftiger sig med salg og installation af adgangskontrol, alarmsystemer, brandalarmer, videoovervågning, låsesystemer, sikringsgitre, dørautomatik m.m.

Vi tilbyder blandt andet personlig udvikling, dygtige kollegaer, et avanceret IT-ordre- og sagssystem.

Løn efter kvalifikationer.

Søg jobbet
Send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Forventet opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07.  

NB. Husk at skrive, om du ønsker jobbet i Ballerup eller Slagelse. 

 

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.

Ledige stillinger hos Bagger Låse

Top