Teknisk projektleder inden for sikringsanlæg



Job hos Danmarks største sikringscenter

Har du erfaring med sikring, AIA, ADK, TVO? Ja så er du måske den tekniske projektleder, vi mangler til vores voksende sikringsafdeling i Ballerup.

 

Om jobbet
Din hverdag vil være en kombination af installationsarbejde samt montering og programmering af anlæg. Og så vil du stå i spidsen for administrative opgaver i forhold til projekter, som du har det overordnede ansvar for. Bestilling af materialer, styring af økonomi, kontakt til bygherre og lignende.

Du vil til tider skulle hjælpe med projektering af nye opgaver i samarbejde med vores konsulenter.

 

Opgaver 

  • Installation af nye anlæg
  • Udvidelse på eksisterende anlæg
  • Serviceopgaver
  • Projektering: udførsel af D&V, KS, deltagelse i byggemøder, kontakt til bygherre m.m.
  • Hjælp til udfærdigelse af tilbud

Som teknisk projektleder hos Bagger Låse & Alarm bliver du en del af vores sikringsafdeling, hvor du også løbende får mulighed for at udvikle dig personligt, fagligt og inden for andre af vores produktområder.

 

Personlighed
Udover at du selvfølgelig brænder for sikringsfaget og er teknisk dygtig – ja så må du også godt kunne sætte flueben ud for følgende:

  • Du er ihærdig og målrettet og kan arbejde selvstændigt
  • Du trives med en stor kontaktflade og mange bolde i luften
  • Du motiveres af at yde god service og skabe værdi for kunderne - også selvom processen af og til er langstrakt
  • Du skal se muligheder fremfor begrænsninger og med et højt drive gør du dit arbejde til en æressag

 

Kvalifikationer / Kendskab til

  • Gyldigt kørekort B og ren straffeattest
  • Sikring 1 & 2 og erfaring med AIA, ADK og TVO
  • Kan projektere AIA og ADK eller er villig til at lære det.
  • Erfaring med NOX, SPC, ACT

 

Vi tilbyder:
Med otte afdelinger fordelt på Sjælland er vi et af branchens største låse- og sikringsfirmaer. Vi er i rivende udvikling og altid med helt forrest. Der er ordnede forhold og mere end 70 glade medarbejdere, som bliver dine kolleger.

Vi tilbyder blandt andet personlig udvikling, dygtige kollegaer, et avanceret IT-ordre- og sagssystem. Løn efter kvalifikationer.

 

Søg jobbet
Send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Opstart sker hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07.

VORES MEDARBEJDERE

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.

Ledige stillinger hos Bagger Låse

Top

Din besked sendes - vent venligst