Handelselev hos Bagger Låse

Handelselev (Besat p.t.)



Handelselev til en spændende virksomhed i vækst

Vil du arbejde i en spændende branche med stor vækst og lav arbejdsløshed? - Så er du måske vores nye handelselev til kontoret i Ballerup med speciale i salg, kundeservice og indkøb!

I din dagligdag hos Bagger Låse & Alarm A/S vil du som handelselev komme omkring en bred vifte af forskellige opgaver, der spænder lige fra salg til kundebetjening, booking af sager samt lager. Alt sammen for at sikre, at opgaveløsningen forløber så effektivt som muligt, så vores kunder modtager den bedste service.

Dine ansvarsområder bliver bl.a.: 

  • Udarbejdelse af tilbud
  • Ordrebehandling
  • Telefonbetjening og rådgivning
  • Håndtering af servicesager
  • Booking af vores låsesmede og teknikere til diverse sager
  • Indkøb

Din base bliver på kontoret i Ballerup, men du vil komme forbi alle afdelinger i løbet af din elevtid. Udover skoleophold undervejs, vil der være en række interne kurser i vores eget elevprogram, som skal udvikle dit kendskab til de forskellige arbejdsopgaver og produktområder.

 

 

Om dig

Du har som minimum afsluttet grundforløbet på handelsskolen inden for handel, men vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan det hele i forvejen. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og udvikle dig inden for dit speciale.

Som person kan du nikke genkendende til følgende udsagn:

  • Du er ihærdig, målrettet, udadvendt og kan arbejde selvstændigt
  • Du er opsøgende i forhold til udfordringer og viden
  • Du trives med at have mange bolde i spil på samme tid
  • Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job

Det er et krav, at du har en ren straffeattest og gyldigt kørekort B.

 

Vi tilbyder

En af de bedste lærepladser i branchen. Og det gør vi bl.a. fordi vi har fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for vores branche - og så ender vores elever for det meste med topkarakter.

Som elev inden for handel bliver du en del af en af branchens største låse- og sikringsfirmaer - med otte afdelinger fordelt på Sjælland. Du får ordnede forhold og mere end 100 flinke kollegaer.

 

Send din ansøgning til os

Så send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk snarest muligt og skriv "Handelselev i Ballerup" i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.

Vores medarbejdere

En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima

Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til job@bagger-laase.dk.

+ En fortælling om job hos os

Top

Din besked sendes - vent venligst