Tyverisikring til private
Guide til indbrudssikring af bolig i 2024
Vi har siden 1975 hjulpet familier og private med tyverisikring af alle type boliger, som rækkehuse, større villaer, lejligheder og sommerhuse.
Danmark er nemlig desværre stadig et af de lande i hele EU som oplever flest indbrud pr. indbygger, hvilket vi løbende forsøger at bekæmpe med gode råd og vejledning om indbrudssikring.
Hvis du gerne vil sikre din bolig mod indbrud, er der en række simple sikringstiltag, du selv kan gøre for at minimere, at indbruddet sker. Jo vanskeligere det er for indbrudstyven at skaffe sig adgang til din bolig, jo større er sandsynligheden for, at han opgiver igen.
Følg tyven og se hvordan du undgår tyven med god tyverisikring:
Start med en simpel tur rundt om boligen
Først og fremmest handler det om at lave en grundig gennemgang af din bolig, så du kan opruste på sikkerheden og besværliggøre det for tyven at bryde ind i din bolig.
En nem måde du selv kan starte med dette, er at gå rundt om din bolig. Kig efter boligens svage sikringspunkter og tænk hvis du var indbrudstyv, hvor vil du så selv vælge at forsøge at bryde ind?
Indbruddene sker ofte i dagtimerne, mens du og familien er på arbejde og i skole. Tænk derfor over hvordan jeres bolig ser ud, når I forfalder den om morgenen.
- Glemmer du at lukke alle vinduer og måske bagdøren?
- Står skuret åben, så tyven kan bruge redskaber til indbruddet?
- Ligger Ipad, høretelefoner og værdier fremme til at friste?
Heldigvis kan du med forholdsvis få midler øge sikkerhedsniveauet, så din bolig kan modstå tyven i 3 minutter - dette er nemlig ofte nok til at tyven vælger at opgive.
Start med at se de gode råd i videoen og vores yderligere 25 gode råd, så er du allerede godt på vej til at undgå tyven.
+ 4 steder at starte med bedre indbrudssikring:
+ Mest populære brands til private kunder:
Book et sikringstjek af boligen
Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på god tyverisikring, der dækker dit sikringsbehov. Vores erfarne låsesmede kan lokalisere eventuelle svagheder i din boligs sikkerhed.
Forebyg indbrud i hjemmet allerede i dag, kontakt os på telefon 70 20 21 12 eller skriv til bagger@bagger-laase.dk og hør mere om, hvad vi kan tilbyde.
Nyeste anmeldelser
fra vores kunder
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super service, svarer og kommer omgående, dygtige montører der har svar og lyst til at løse alle låseopgaver med et smil og faglig dygtighed.
Anders Elgen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service og høflige medarbejdere. Det gik dejlig hurtigt og de ryddede pænt op efter sig, intet skidt at sige herfra.
Nanna Hvitfeldt Appel
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vil til hver en tid bruge Bagger låse og alarm. Bedre håndværk finder man ikke. Produkterne er i top og af bedste kvalitet. Kan varmt anbefale firmaet til både private og erhverv.
Frederik Postborg
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Tak til jer for hurtig udrykning, da vi ikke kunne komme ind til en borger - 10 minutter udrykningstid er der ikke mange der kan prale med!
Sorø Ældrepleje
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service. Og de kan virkelig deres håndværk.
Palle Bjerrisgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Har benyttet dem som firma, behagelig konsulent, kompetent, fin rådgivning.
Søren Skovgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fik opdateret mit tyverisikringsanlæg af Bagger Låse & Alarm. Hurtigt og effektivt og god service.
Steen Enrico Andersen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super professionelt firma med faglig og ledelsesmæssig høj kompentence.
Irene Diget
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fremragende service, de kom og leverende varen, var super flinke og smilende. Havde sådan en god oplevelse og mit hjem var atter sikkert igen. Kan klart anbefales.
Ole Høj
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan varmt anbefales. Handlet med Bagger i 20 år. Høj kvalitet og høj service.
Hilmer Juhl Christiensen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Bagger Låse kan kun anbefales - Meget tilfreds!
Frank Ditmar
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Bagger er lige blevet færdig med vores nye bygning - jeg kan på det varmeste anbefale dem :)
Vending Automater ApS
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan godt anbefale at bruge dem, hurtig respons og forståelse for ens situation.
Lisbet Nielsen
⭐️⭐️⭐️⭐️
Responsum anbefaler - både til alarm og SALTO KS adgangskontrol.
Responsum
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Dygtig, hurtig og meget professionelt arbejde af Ricki Andersen fra Bagger Låse. Kan varmt anbefale dette firma.
Tina Rosendhahl
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vi har brugt Bagger flere gange i firmaet til låsesystemer og nøgler, vi er yderst tilfredse med servicen og ydelserne.
Jonas Vignal-Olsen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Hurtig og effektiv montering af alarm. Supergodt tilfreds.
Vinylbaronen Slagelse
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Mette Bech Elsgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan desværre kun give 5 stjerner, Bagger Låse & Alarm har helt klart fortjent 10 store stjerner.
Niklas Pandell
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Havde en episode natten til søndag, hvor jeg havde mistet mine nøgler. Mødte en glad og smilende låsesmed og er fuldt ud tilfreds med servicen.
Kristian Girstø Bay
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forrige søndag havde jeg haft indbrud og i løbet af en halv time stod der en låsesmed fra Bagger. Det var super service i en dårlig situation og I må rose dem der var her for godt arbejde.
Lisbet Nielsen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Professionelt firma med gode produkter af høj kvalitet. Enormt serviceorienteret og altid klar med en løsning på problemerne. Det er en fornøjelse at samarbejde med Bagger Låse.
Naboskab ApS
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Lynhurtigt service 👍
Renè Sørensen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service. Jeg er meget tilfreds.
Jens Lykkedal Olsen
25 gode råd til tyverisikring af bolig
1. Skræm tyven væk med alarmskilte
Der er 3 gange så stor risiko for at få indbrud, hvis ikke du har skiltet med en tyverialarm. Spørg altid efter skilte og klistermærker med refleks - dem kan tyven spotte i mørket på lang afstand.
2. Drop nøglen under dørmåtten
Gemmer du stadig nøglen under dørmåtten eller i en potteplante ved hoveddøren? Problemet er bare, at tyven også kender disse gemmesteder. Og forsikringen dækker ikke 100%, hvis tyven kommer ind med nøgle.
3. Ringklokke med video
Det første en indbrudstyv ofte vil gøre, er at ringe på dørklokken for at sikre, at ingen er hjemme. Hvis du har en af de nye smarte dørklokker, som optager video ved bevægelse, så har du allerede lige fanget tyven på video.
4. Markér hvad der er dit!
Dit lokale politi tilbyder et gratis mærkningssæt, så du kan mærke dine værdigenstande. Tyve har nu svært ved at videresælge dine værdier og mister ofte interessen. Kan også bestilles online, søg 'Operation Mærkning'.
5. Husk at klippe din hæk
Hvis din hæk har vokset sig høj, så giver du tyven god mulighed for at stå helt i fred, uden at naboerne eller forbigående kan opdage ham. Frem med hækklipperen og tag toppen af hækken.
6. Bliv medlem af nabohjælp
Konceptet 'Nabohjælp' har vist sig at nedbringe indbrud flere steder i Danmark. Gå sammen med naboerne og hjælp hinanden med at bekæmpe indbrud. Start med at bestille skilte til jeres nabolag på Nabohjælps website.
7. Videoovervågning bliver mere udbredt
Ingen tyv ønsker deres ansigt fanget på video, da politiet nemmere kan efterlyse dem. Nyere videoovervågning giver også mulighed for besked, hvis der er bevægelse. Husk altid at følge reglerne for videoovervågning.
8. Husk en synlig sirene udenfor
Når en normal tyverialarm går, vil sirenelyden ikke kunne høres langt væk fra huset. Tilkøb derfor altid en ekstern sirene, som kan ophænges uden for huset. Så vil alle naboer kunne høre, hvis din alarm går.
9. Lad tyven kigge ind ad dine vinduer
Træk ikke gardinerne for – det giver tyven et indtryk af, at der er store værdier, og gør kun tyven mere nysgerrig. Lad tyven se, at der ikke er noget dyrt, de nemt kan stjæle, fordi det har du selvfølgelig gemt væk...
10. Skjul dine værdier usædvanlige steder
Nu hvor tyven kan kigge ind, skal du ikke lade værdigenstande ligge fremme. Gem dem f.eks. på børneværelset, hvor tyven ikke typisk vil lede efter smykker, computere, kontanter og andre værdigenstande.
11. Luk og lås dørene i din bolig
Lås dørene indenfor, selvom det er fristende at lade luften cirkulere, mens du er væk. De åbne døre giver tyven indblik i hvilke rum skal prioriteres. Er dørene låst er det også sværere for tyven at bevæge sig hurtigt rundt.
12. Lås altid døren, også selvom du bare er i haven
Tyven skal kun bruge ganske få minutter for at stjæle dine værdier. Husk derfor at få låst døren selvom du er i nærheden - forsikringen dækker nemlig ikke helt, hvis døren ikke var låst ved indbruddet.
13. Lås værktøjet inde og fastgør stigen
Lås haveredskaber og værktøj inde i et skur eller værksted, så tyven ikke kan benytte disse til at bryde ind med. En udendørs stige skal naturligvis låses fast og evt. fastgøres bagerst i skuret.
14. Tyven kan gemme sig i mørket
Et mørklagt hus er et signal om, at der ikke er nogen hjemme. Anskaf dig smarte lyspærer, som kan tænde automatisk i bestemte tidsintervaller eller via en app. Husk sensor på lamperne udenfor og ekstra lys bag boligen!
15. Bedre låse på dine vinduer
Statistik viser at tyven oftest vælger vinduet i stedet for hoveddøren eller terrassedør. Sørg derfor for at sikre dine vinduer med robuste vindueslåse eller beslag. Det nemmeste sted at bryde ind bliver nu det sværeste sted.
16. Giv dine låse og nøgler et eftersyn
En god huskeregel er, at dine låse bør udskiftes, hvis de er mere end 10 år gamle. Hvis du samtidigt har nøgler med et rundt hoved (RUKO serie 500), så er det ret nemt for tyven at bruge en bankenøgle.
17. Husk altid at tage billeder af dine værdier
Har du værdifulde smykker, ure, malerier eller andre særlige værdier, så husk altid at tage billeder af dem. Hvis de bliver stjålet, så bliver billederne altafgørende for, om du kan få den fulde værdisum fra dit forsikringsselskab.
18. Få en lås med pinkode til terrassedøren
Hvis tyven kan bryde ind via glasset i terrassedøren, så har han en nem flugtvej hvis nogen hører ham eller kommer hjem. Få en nøglefri lås med kode på terrassedøren, så han ikke hurtigt kan komme ud af boligen.
Endnu 7 gode råd til dig, hvis du skal på ferie!
Ingen ønsker at vende tilbage fra en dejlig ferie og opdage, at der har været indbrud i boligen. Vi har derfor samlet flere gode sikringsråd, som du bør huske før din afrejse, så du kan nyde ferien bedst muligt.
1. Viderestil fastnettelefonen til mobilen
Ubesvarede telefonopkald er tegn på, at ingen er hjemme. Husk derfor at viderestille den til din mobiltelefon eller blot skrue helt ned for lyden. Har du ikke fastnettelefon, kan dette råd også bruges til ringeklokken på døren.
2. Lad vasketøjet hænge på tørrestativet i haven
Typisk vil du tage vasketøjet ind, når du drager på rejse. Brug i stedet for noget gammelt tøj og et par slidte håndklæder, der ikke tager skade i dårligt vejr. Det snyder tyven til at tro, at du snart er hjemme igen.
3. Bed naboerne om at bruge din skraldespand
En tom skraldespand er et signal om, at ingen er hjemme - det kan tyven nem tjekke. Spørg naboen, om de vil benytte den, så den ikke er tom. Hvis der er sne, så bed naboen om at lave fodspor ved indgangen, så det ligner, I er hjemme.
4. Husk at få slået græsset
Eller få naboen til det, når han nu alligevel er forbi med skraldet. Vildtvoksende græs viser, at der ikke har været nogen hjemme i længere tid. Husk hellere at tage en gave med hjem fra ferien til din nabo som tak ;-)
5. Hav en bil holdende i indkørslen
Husk at køre bilen ud af garagen og parkere den i din indkørsel, når du er væk på ferie. Har du ikke selv bil eller tager den med på ferie, kan du bede dine naboer om at parkere i din indkørsel, så det ligner at nogen er hjemme.
6. Lad være med at rydde op, inden du tager på ferie
Et perfekt opryddet hjem giver et tydeligt indtryk af, at ingen er hjemme. Lad lidt opvask stå og lad legetøjet rode – også i haven. Legetøj eller en haveslange, der flyder, viser aktivitet.
7. Lad de sociale medier blive hjemme
Vent med at uploade feriebillederne, indtil du er kommet hjem igen. Undgå derudover at tjekke ind på din feriedestination. Undersøgelser bekræfter, at tyven følger med online.
Flere sikringsråd lige ind i din indbakke
Vi samler løbende flere gode råd til hvordan du bedre kan undgå indbrud i din bolig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og forbliv opdateret. Du kan også kontakte os på telefon 70 20 21 12 eller bagger@bagger-laase.dk.
Vi har samlet den bedste viden om hvordan du selv kan formindske tyvens chancer for indbrud i netop din bolig.
VIS MIG DE GODE RÅDIndbrudsstatistik i Danmark
Indbrudsstatistikker: Vi har samlet de vigtigste
Der er mange ting, vi kan være stolte af i Danmark, men vores indbrudsstatistik er ikke en af dem. Vi har nemlig i adskillige år haft den kedelige rekord i EU over flest indbrud begået pr. indbygger.
Derfor er det endnu mere væsentligt at have de rigtige sikringsformer imod indbrud, så man ikke ender som et tal i statistikken.
Igennem vores mange års erfaring med sikringssystemer og tyverisikring, har vi fået en stor viden om indbrudsmønstre. Derfor har vi samlet alle de vigtigste tal til dig, så du kan få et overblik over de mest væsentlige indbrudsstatistikker.
Hvor mange indbrud er der i Danmark om året?
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af indbrud i de seneste år faldende i Danmark. Tallene viser, at antallet af indbrud i beboelser er faldet fra ca. 50.000 i 2009 til knap 15.000 i 2023, altså et fald på over hele 70%.
Noget tyder altså på, at danskerne har taget nogle forbehold imod indbrud med tyverisikring. Alligevel er der stadig mange danskere, som stadig oplever indbrud på grund af dårlig indbrudssikring.
Har Corona medvirket til færre indbrud?
Da Corona virussen ramte Danmark i starten af 2020, satte den en stopper for danskernes mange ferie- og rejseplaner. Faktisk satte den en kedelig stopper for de fleste slags fritidsplaner og medførte at vi var mere derhjemme end nogensinde før.
Det er derfor helt tydeligt at en af hovedårsagerne til, at indbrud faldt så meget i 2020, var netop fordi danske familier ikke var ude og rejse, og at mange dertil også var hjemsendt fra deres arbejdspladser.
Dette gav naturligvis indbrudstyvene sværere vilkår og fik tal i indbrudsstatistikkerne betydeligt ned. Selvom det er de færreste, der så fordele med Corona, så er der altså alligevel denne enkelte positive effekt at spore efter turbulens med COVID-19.
Den faldende indbrudsstatistik, Corona medførte, kan dog få en til at overveje, om indbruddene i stedet blot blev begået hos de mange mere eller mindre tomme virksomheder, da mange af os rykkede arbejdet ind på hjemmekontoret. Dog viste det sig ikke helt at være tilfældet, da indbrudstal hos erhverv også viste en generel forbedring i 2020 og 2021.
Oplever virksomheder fald i antal indbrud?
Indbrudsstatistikken for forretninger følger den positive tendens, og antal indbrud i erhverv er også stærkt faldende. Faktisk er antallet af anmeldte indbrud i danske forretninger og virksomheder faldet med hele 79% fra ca. 39.000 indbrud i 2009 til ca. 8.000 indbrud 2022.
Risikoen for indbrud er dog stadig høj og specielt de senere år har vi oplevet mange henvendelser fra håndværkerfirmaer, som er mødt ind til indbrud i varevognen eller indbrud på byggepladsen.
I hvilken by begås der flest indbrud?
I 2023 oplevede Aarhus en stigning på antal indbrud på 13 procent, hvilket betyder at Aarhus topper listen over den by med flest indbrud, nemlig 1.397 indbrud. Nr. 2 på listen er København med 806 indbrud.
Kigger man på indbrud pr. indbygger ser tallene dog lidt anderledes ud, hvor Region Nordjylland ligger højest. Dette skyldes formentligt, at regionen har det højeste antal sommerhuse pr. indbygger. Sommerhuse er nemlig en favorit blandt indbrudstyve, da de ofte står øde og tomme mange uger om året.
Ifølge Danmarks Statistik er der også særligt mange sommerhuse i Vest- og Sydsjælland, og det er derfor specielt nødvendigt at være på forkant med eventuelle indbrudstyve i de områder.
Hvornår sker de fleste indbrud?
En god tommelfingerregel er, at der begås flest indbrud i ferieperioder og højtider. Det er nemlig her, hvor flest danskere er bortrejste eller på anden måde væk fra hjemmet i dage eller endda i uger ad gangen.
I Danmark oplever vi derfor, at der er travlt på indbrudsfronten i sommermånederne og i helligdage omkring påske, jul og nytår. Tøv derfor ikke med at have tyverisikringen i orden før ferien, hvis du ikke vil opleve en ubehagelig hjemkomst.
Det er tydeligt, at indbrudstyvene helst vil undgå, at du er hjemme når de planlægger et indbrud. De vælger derfor tidspunkter, hvor mange huse står tomme. Helt naturligt oplever flest private derfor indbrud i arbejdstiden kl.08-14 i hverdagen, men også om aftenen og natten fredag og lørdag.
Dette er forståeligt nok lidt omvendt hos erhverv, hvor det stort set altid er efter fyraften i hverdagen og også i weekenden, der begås flest indbrud.
Hvor mange indbrud begås hver time?
På trods af et faldende antal indbrud om året, så har vi i Danmark stadig en rekordhøj indbrudsstatistik sammenlignet med andre lande i EU. Vi har f.eks. 4 gange så mange indbrud pr. indbygger i forhold til Tyskland og hele 10 gange så mange indbrud som nordmænd i 2023.
Vi har lavet et overblik, så du kan se, hvor mange indbrud der bliver begået i Danmark. Vi har taget de seneste tal fra 2023:
-
Indbrud pr. år: 14.787
-
Indbrud pr. måned: 1.232
-
Indbrud pr. dag: 40,5
-
Indbrud pr. time: 1,6
Gennemsnitligt blev der i 2023 begået lige over 1,5 indbrud hver time i en beboelse, altså omkring 40 indbrud dagligt. Derfor er behovet for ordentlig tyverisikring bestemt stadig højaktuel.
Erfaringer fra 20 tidligere indbrudstyve
TrygFonden og 'Det Kriminalpræventive Råd' har lavet en større undersøgelse af adfærden hos 20 tidligere indbrudstyve, og her er også nogle gode råd til tyverisikring at hente - vi har blandet det med vores egne erfaringer som sikringseksperter:
-
Tyven ønsker ikke konfrontation
Det er vigtigt for en indbrudstyv at have fokus på sine opgivelser, da en tyv ikke er en røver, som yder vold mod mennesker. Derfor ønsker mange tyve ikke at begå indbrud i hjem, hvor der er nogen hjemme, men helst heller ikke boligområder med tætte nabohuse, hvor de nemmere og hurtigere kan blive opdaget. Områder med Nabohjælp-skilte har vist sig at virke. Husk at Nabohjælp også nu findes til erhverv.
-
Indbrud er ofte planlagt dagen før
De adspurgte tyve planlægger også stort set altid deres indbrud på forhånd. De har altså ofte været i området før og har måske endda gjort noget aktivt før indbruddet. Tricket med at stille en cola dåse foran hoveddøren og hvis den stadig står der dagen efter, så ved de næsten med sikkerhed, at familien er bortrejst. Tricks som at vende sensoren til udendørsbelysning væk om dagen, for så at bryde ind i mørke om natten, er også meget anvendt.
-
Få tiltag kan skræmme tyven
Tyvene ønsker at deres indbrud sker hurtigt og nemt. De går derfor ofte efter huse, hvor tyverisikringen er lav. Huse med 2 låse på døren, ekstra låse på vinduer og videoovervågning kan derfor skræmme tyven væk. Tyven er bange for at blive genkendt og da mange familier smider optagelser fra videoovervågningen op på de sociale medier i dag (selvom det er imod loven), så ønsker ingen tyv at blive opdaget af venner og familier på denne måde.
-
Husk altid den udendørs alarmsirene
Ikke alle tyve er ikke bange for tyverialarmer. De ved, at der kan gå længe før nogle alarmfirmaer ankommer. Samtidig er lyden på mange billige tyverialarmer ikke særlig høj, så tyven kan nemt på få minutter nå at røve boligen, før naboer og andre i nærheden hører lyden. Her er tyven mere bange, når der er en udendørs alarmsirene tilknyttet - den kan høres særdeles højt og meget langt væk.
-
Badeværelser er det perfekte indbrudsrum
Soveværelset er det sted, hvor mange tyve vælger at bryde ind. Mange familier har deres smykker og ure i soveværelset, hvilket klart er de værdier, som er lettest at flygte med, og som kan videresælges til størst værdi. Endnu bedre er det, hvis der er et badeværelse i forlængelse af soveværelset, fordi hvem tænker at indbrudssikre badeværelset først? Vinduet kan ofte nemt tages af, og stort set ingen badeværelser har alarmsensorer.
-
Du skal være ekstra opmærksom om vinteren
Indbrud sker hele året rundt, men om vinteren er indbrud nemmere, fordi der er helt mørkt, og derved kan tyven nemmere fornemme, om nogen er hjemme. Når der er koldt, så holder naboer også deres døre og vinduer lukket, hvilket gør, at tyven bedre kan bevæge sig rundt eller smadre en rude, uden at det bliver hørt af naboerne.
+ Sådan undgår du, at tyven vælger din bolig
Nyeste anmeldelser
fra vores kunder
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super service, svarer og kommer omgående, dygtige montører der har svar og lyst til at løse alle låseopgaver med et smil og faglig dygtighed.
Anders Elgen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service og høflige medarbejdere. Det gik dejlig hurtigt og de ryddede pænt op efter sig, intet skidt at sige herfra.
Nanna Hvitfeldt Appel
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vil til hver en tid bruge Bagger låse og alarm. Bedre håndværk finder man ikke. Produkterne er i top og af bedste kvalitet. Kan varmt anbefale firmaet til både private og erhverv.
Frederik Postborg
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Tak til jer for hurtig udrykning, da vi ikke kunne komme ind til en borger - 10 minutter udrykningstid er der ikke mange der kan prale med!
Sorø Ældrepleje
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service. Og de kan virkelig deres håndværk.
Palle Bjerrisgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Har benyttet dem som firma, behagelig konsulent, kompetent, fin rådgivning.
Søren Skovgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fik opdateret mit tyverisikringsanlæg af Bagger Låse & Alarm. Hurtigt og effektivt og god service.
Steen Enrico Andersen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super professionelt firma med faglig og ledelsesmæssig høj kompentence.
Irene Diget
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fremragende service, de kom og leverende varen, var super flinke og smilende. Havde sådan en god oplevelse og mit hjem var atter sikkert igen. Kan klart anbefales.
Ole Høj
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan varmt anbefales. Handlet med Bagger i 20 år. Høj kvalitet og høj service.
Hilmer Juhl Christiensen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Bagger Låse kan kun anbefales - Meget tilfreds!
Frank Ditmar
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Bagger er lige blevet færdig med vores nye bygning - jeg kan på det varmeste anbefale dem :)
Vending Automater ApS
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan godt anbefale at bruge dem, hurtig respons og forståelse for ens situation.
Lisbet Nielsen
⭐️⭐️⭐️⭐️
Responsum anbefaler - både til alarm og SALTO KS adgangskontrol.
Responsum
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Dygtig, hurtig og meget professionelt arbejde af Ricki Andersen fra Bagger Låse. Kan varmt anbefale dette firma.
Tina Rosendhahl
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vi har brugt Bagger flere gange i firmaet til låsesystemer og nøgler, vi er yderst tilfredse med servicen og ydelserne.
Jonas Vignal-Olsen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Hurtig og effektiv montering af alarm. Supergodt tilfreds.
Vinylbaronen Slagelse
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Mette Bech Elsgaard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kan desværre kun give 5 stjerner, Bagger Låse & Alarm har helt klart fortjent 10 store stjerner.
Niklas Pandell
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Havde en episode natten til søndag, hvor jeg havde mistet mine nøgler. Mødte en glad og smilende låsesmed og er fuldt ud tilfreds med servicen.
Kristian Girstø Bay
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forrige søndag havde jeg haft indbrud og i løbet af en halv time stod der en låsesmed fra Bagger. Det var super service i en dårlig situation og I må rose dem der var her for godt arbejde.
Lisbet Nielsen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Professionelt firma med gode produkter af høj kvalitet. Enormt serviceorienteret og altid klar med en løsning på problemerne. Det er en fornøjelse at samarbejde med Bagger Låse.
Naboskab ApS
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Lynhurtigt service 👍
Renè Sørensen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Super god service. Jeg er meget tilfreds.