Forside » Mekanisk sikring » Alt til døren » Nøglebrikker
Som en del af et elektronisk låsesystem giver nøglebrikker eller nøglekort en høj sikkerhed og nem fleksibilitet til alle involveret.
Uanset om det er magnetkort, proximity-kort eller nøglebrikker, så er de en yderst effektiv løsning i erhvervsbygninger, såvel som større boligejendomme, der ønsker udelukkende at levere nem adgang for ansatte eller beboere, og derved holde uvedkommende ude.
Endvidere kan moderne nøglebrikker indgå i hverdagen som mere end blot en nøgle til et adgangskontrolsystem, men også til f.eks. betaling i kantine, booking af mødelokaler eller parkeringsporte:
I bygninger med høj gennemstrømning af mennesker, bør du som administrator eller bruger dog altid være opmærksom på brikkernes sikkerhedskvalitet.
Vi tilbyder et bredt udvalg af nøglebrikker, nøglekort og silikone armbånd med chip i, hvilket alle reflekterer markedets absolut bedste kvalitet. Vi fører adgangsenheder fra bl.a. SALTO låse, NOX Systems og Aptus, der er baseret på den sikre Mifare RFID-teknologi.
Uanset om du er på udkig efter at udskifte dine nuværende nøglebrikker, eller om du søger nøglerne som en del af et helt nyt elektronisk låsesystem, så er det vigtigt at du vælger velfungerende adgangsenheder som kan levere høj fleksibilitet og pålidelighed.
Dette gælder også selvom du som privat person har en elektronisk lås i hoveddøren. Vi oplever desværre ofte private som har investeret forkert og den smarte hurtige elektronisk åbning af hoveddøren virker ikke helt efter forventningerne.
Ring til os på telefon 70 20 21 12 eller skriv til bagger@bagger-laase.dk, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning.
Nøglebrikker og nøglekort har integreret RFID-teknologi, hvilket gør det muligt at låse døre op trådløst via enheden.
RFID står for ‘Radio Frequency Identification’, hvilket betyder at teknologien gør brug af radiobølger til at identificere enheder – og dermed give eller nægte adgang. Det er også i RFID teknologien, at alle nøglebrikkens informationer findes. Når nøglebrikken bliver scannet af døren, bliver informationerne læst af dørlåsen lynhurtigt, hvorefter døren foretager en handling.
At alle informationer findes i selve nøglebrikken og ikke døren, medfører at låsen kan skille forskellige brikker fra hinanden ved den trådløse teknologi. Hverken udskiftning af låsen eller omkodning af låsen er derfor aldrig nødvendig, når det blot er nøglebrikken som skal lukkes ved f.eks. en bortkommet nøglebrik.
Ulempen ved at bruge en RFID-nøglebrik kan være en lav sikkerhed, især hvis man bruger en outdated version. Det har nemlig vist sig, at mere end 70 % af alle nøglekort og nøglebrikker kan kopieres. Det er hovedsageligt nøglebrikker af ældre teknologi som anvender 125 kHz eller 13,56 mHz.
Det er dog ikke ensbetydende med, at tyven kan få adgang, hvis adgangen både kræver kort og en pinkode. Kender vedkommende ikke pinkoden, vil han ikke kunne opnå adgang til bygningen.
Hvis du er i tvivl om hvilket sikkerhedsniveau dine nuværende nøglebrikker eller nøglekort har, så ring til os på telefon 70 20 21 12 eller skriv til bagger@bagger-laase.dk.
Du kan også besøge vores fysiske butikker i Slagelse, Ballerup og Holbæk så tjekker vi sikkerhedsniveauet på dine nøglebrikker.
Hvis du ønsker adgangsenheder med eget logo, som er designet til dig og din virksomhed, så kan vi lave løsninger med både kort, brikker eller nøglesnore med logo. Vi forhandler de 3 mest udbredte RFID-teknologier:
Er blandt verdens største producenter af adgangskort i kraft af det meget høje niveau af sikkerhed kortene giver.
iClass-teknologien er også kendt for sin evne til at være bagudkompatibel med tidligere kortteknologier. Dette gør det lettere for virksomheder at opgradere deres adgangskontrolsystemer uden at skulle udskifte alle kortene på én gang.
Tjener flere forskellige funktioner, som for eksempel at samme kort kan bruges til f.eks. adgangskontrol, betaling for print og kantinebetaling.
Der findes flere forskellige varianter af MiFare-kortteknologien. Hvis du vil have en nøglebrik af højere sikkerhed, bør du vælge ‘MiFare Desfire’ frem for ‘MiaFre Classic’. Med ‘MiaFre Desfire’ opnår du en krypteringsalgoritme, der har højere sikkerhed end dens forgænger.
Zwipe-teknologien tilbyder en unik løsning, hvor adgangskontrolsystemet kan åbnes via fingeraftryk (biometrisk adgangskontrol). Selve fingeraftrykket opbevares i adgangskortet. Brugerne har derfor ingen mulighed for at bytte med andre, da kortet ikke virker medmindre det er den rette kortholder som anvender kortet.
Dette gør adgangskortet særdeles sikkert, specielt hvis adgangskortet bliver tabt eller stjålet.
Høj pålidelighed, alsidighed og sikkerhed har gjort nøglebrikkerne fra SALTO Systems til nogle af danskernes foretrukne.
SALTO låse er beregnet til montering på standard modul låsekasser, hvorfor de kan monteres uden kabelføring, hvilket gør monteringen billigere.
SALTO Systems adgangskontrol er relevant i alle typer af bygninger – det gælder alt fra private rækkehuse til store lejlighedskomplekser og virksomheder med stor gennemgang af mennesker.
Nøglebrikkerne fra SALTO er endvidere særdeles simple at opdatere gennem deres brugervenlige software, samt er de yderst langtidsholdbare.
Nøglebrikker fra NOX Systems leverer, foruden høj kvalitet og pålidelighed, gode muligheder for kontrol hos både brugere og administrator.
Adgangsløsninger fra NOX er kendt for at levere høj brugervenlighed, som bl.a. faciliteres via NOX-softwaren. Softwaren giver mulighed for nemt at redigere brugeradgange, brugerkoder samt holde en hændelseslog. Alt dette giver et særdeles godt overblik, samt fuld fleksibilitet i forbindelse med ændringer.
Ønsker du fuld kortlægning af nøglebrikkers aktivitet, kan dette også findes i NOX softwaren. Vi tilbyder nøglebrikker til både NOX Corporate, NOX Professional og NOX One.

Visionen omkring et ‘nøglefrit samfund’ er i fokus hos Aptus, som udvikler adgangskontrol til ejendomme, hvor der er stor gennemgang af mennesker i alle dagens 24 timer.
Særligt specialiserer Aptus sig i at kunne levere komplette løsninger til bl.a. lejlighedskomplekser og etageejendomme i København og andre storbyer.
Det betyder, at nøglebrikkernes brugere også kan bruge systemet som bookingsystem, dørtelefoni, samt adgang til lejlighederne og f.eks. cykelskuret eller garagen.
Innovation er afgørende for at bevæge sig mod en nøglefri hverdag, der byder på højere sikkerhed og mere fleksibilitet for den enkelte beboer.