Tyverisikring af både

Skrevet af

Få bugt med tyvene, før de prøver at stjæle båden

Når du ejer en båd er det vigtigt, at den er sikret hele året rundt. Her er nøgleordet forebyggelse, og det kan både være forebyggelse med hjælp fra f.eks. en alarm, gode huskeregler eller begge dele.

Læs med her og få kyndig vejledning samt en grundig gennemgang, så du kan få den optimale sikring af din båd. 

Husk at det altid anbefales, at du tegner en bådforsikring, men den er altså ikke en garanti for, at tyvene holder sig væk fra din båd.

Tyverisikring af selve båden?

For at undgå at tyve slipper afsted med din båd, er det helt grundlæggende at du får installeret en alarm. En alarm kan både aktiveres, hvis nogen forsøger at komme ombord båden, men også hvis nogen forsøger at sabotere båden.

På markedet for bådalarmer findes der mange forskellige slags, heriblandt specialiserede alarmer til netop både. Du kan eksempelvis få en alarm med startspærre, som giver dig besked på mobilen, hvis en uvedkommende person forsøger at starte motoren.

Husk også altid at få påsat et mærkat på din båd, hvor der står, at der er installeret alarm. Mærkatet gør tyven opmærksom på at de ikke kan komme ubemærket afsted med din båd, og derfor vil han med stor sandsynlighed ikke forsøge. 

Det mest hensigtsmæssige vil ydermere være at installere en kvalitetssikret sporingsenhed på båden. Med en indlejret GPS kan du spore din stjålne båd i de fleste områder, men det er påkrævet at have sporingssystemerne GSM eller UHF, hvis båden skal kunne lokaliseres på gemte steder, som dermed bliver lokationer uden for den almindelige GPS’ rækkevidde. Det er essentielt at vælge udstyr med høj batterilevetid, idet det kan afgørende i forhold til at spore båden flere uger efter. 

Har du ikke en stor båd, men derimod en lille jolle, er det sværere at undgå tyveri. Joller er nemlig desværre nemmere at stjæle. Der er dog alligevel noget, du kan gøre for at undgå det. Lås den fast til en trailer med stålkabler og godkendte hængelåse.

Sørg altid for at tage masten af og opbevar den et andet sted end selve jollen. Derudover kan du lægge en presenning over båden, så den er mindre synlig for tyve på jagt.

Tyverisikring af udstyret på din båd?

Udover risikoen for, at selve din båd bliver stjålet, er der også en potentiel risiko for, at noget af det udstyr og lignende, du har liggende på din båd, vil blive stjålet. Derfor er det også vigtigt, at du sikrer dig mod dette. 

Igen handler det om, at du skal have et alarmsystem, som ikke giver indbrudstyven nem mulighed for at komme ubemærket ind i din båd. Dertil kommer huskereglen om, at du som udgangspunkt aldrig skal veste eller lignende inventar liggende tilgængeligt på båden. Det vil lokke tyven ombord – tøm derfor altid båden før tyven. Det gælder både, når du har din båd liggende vandet, men også hvis du tager den op på land i løbet af vinteren.  

Har du en påhængsmotor på din båd, er det en god ide, at du tager motoren med dig hjem, når du ikke skal være på båden i en længere periode. Ellers er det vigtigt, at du låser motoren rigtig godt fast. Der findes flere forskellige godkendte hængelåse til netop påhængsmotorer, som vil kunne give din motor den optimale beskyttelse. 

Stil store krav til din egen forsvarlighed

I sidste ende falder sabotage, tyveri af inventar og tyveri af selve båden tilbage på manglende sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er det vigtigt, at du tyverisikrer proaktivt, og sørger for at udvælge flere af de nævnte forbyggende tiltag.

Er uheldet ude, og er din båd blevet stjålet, så start altid med at kontakte politiet hurtigst muligt, hvor du kan få båden efterlyst.

Herefter skal havnekontoret og forsikringsselskabet kontaktes. Har du på forhånd indgraveret bådnummeret flere steder på båden samt taget billeder, vil det lette arbejdet for politiet, da det vil gøre det nemmere for dem at identificere og finde frem til båden.

Vi håber denne guide kan hjælpe dig til bedre tyverisikring af din båd. På vores hjemmeside kan du også finde gode råd til tyverisikring af boligen og tyverisikring af virksomheden.

Andre relevante blogartikler

Brandsikring ved ombygning

Sikkerhedsbelysning

Brandsikring af stråtag

Passiv brandsikring

Sikkerhed på byggepladsen

Sikringsbegreber

Kontakt os / Få tilbud

Stor kontaktformular

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:(Påkrævet)
By:

Ring på tlf. 70 20 21 12 for akutte sager