Forside » Bygningsreglementet
Kort og godt er bygningsreglementet en bekendtgørelse, der konkretiserer de krav, Byggeloven fremsætter.
Bygningsreglementet, hvis nuværende udgave forkortes BR18, eksisterer i bund og grund for at sikre, at danske byggerier udføres i overensstemmelse med krav til sikkerheds-, sundheds- og energimæssige forhold.
Bygningsreglementet er noget af en omfattende størrelse og dækker ikke kun over, hvad og hvor man må bygge. Byggereglementet specificerer også krav vedrørende brandsikring, både når det kommer til design og udførelse af byggeri lige såvel som specifikationer om den efterfølgende kontrol og vedligehold, der også er nødvendig for en optimal og sikker drift.
Uanset om dit byggeri kræver en byggetilladelse eller ej, er du stadig pålagt at bygge det i overensstemmelse med kravene, der er fastsat i bygningsreglementet. Er du bygherre, entreprenør eller projektleder bør du derfor være opmærksom på de pågældende krav, projektet er underlagt.
I bygningsreglementet skelnes der mellem forskellige former for byggeri, og der kan i nogle sammenhænge være mindre variation i reglerne, alt efter om det er et sommerhus eller et erhvervsbyggeri, der opføres.
For at have en høj brandsikkerhed ved nye byggerier er der forskellige krav i BR18, der skal opfyldes. Disse har både med materialer og konstruktioner, mulighed for røgspredning og redningsberedskabets indsatsmuligheder at gøre.
Der er derfor flere forskellige brandsikringsforhold, der skal tages, allerede når et byggeprojekt tegnes. Er der tilstrækkeligt med nødudgange, og lever disse op til de pågældende krav? Kan vinduerne åbnes og lukkes på rette vis, og er der overordnet set nok med brandtekniske anlæg, der kan slå alarm i tilfælde af brand?
Selvom det fra start er vigtigt at være opmærksom på at lave byggerier, der opfylder bygningsreglementets krav om brandsikkerhed, er det mindst lige så vigtigt at være opmærksom på de efterfølgende sikkerhedstjek. Disse påkræves af BR18 både inden bygningen eller boligen tages i brug samt ved årlige tjek af brandsikkerheden.
Alt i alt fungerer Bygningsreglementets kapitel 5 som en samlet guide til, hvordan den bedste brandsikring opnås, så bygningen er sikker for alle de personer, der skal bruge den. Som aktiv bygherre, er der derfor bestemte områder af bygningsreglementet, du bør være opmærksom på for at leve op til kravene om brandsikkerhed.
Da der findes mere end 75 paragraffer, der beskriver krav om brandsikkerhed ved diverse former for byggerier, kan det for mange være noget af en jungle at navigere rundt i.
Ikke desto mindre er kravene i BR18 vigtige at kende til for at kunne udvikle sikre og godkendte byggerier. Som bygherre er det nemlig dit ansvar at sørge for, at byggeriet overholder Bygningsreglementet.
Gennem de senere år er det blevet almen praksis, at der er uvildige brandrådgivere med inde over udformningen af byggeprojekter. Brandrådgiverne bidrager med vigtige input i den helt tidlige udviklingsfase og er med til at udforme brandsikre byggeplaner. Din brandrådgiver skal sørge for, at tegneplanerne også kan fungere i praksis, særligt med henblik på at kunne forene de krav brugerne og BR18 stiller.
Jo tidligere i processen en brandrådgiver tilknyttes, jo tidligere kan vigtige indsigter opdages. Alt fra varslingsstrategier og evakueringsplaner til simple overvejelser om placering af brandtryk bør integreres i byggeriet fra start.
I dag skal alle brandanlæg inspiceres, inden de sættes i drift. Når vi har leveret brandsikringsløsninger, står vi typisk for denne systemintegrationstest, hvor vi sammenkører de forskellige systemer og tester, at alle områder af brandsikringen taler korrekt sammen. Det vil sige, at vi fungerer som tovholder på den endelige systemintegrationstest samt de endelige godkendelser af brandanlæggene i dit ABA-anlæg.
En af de nye tilføjelser til den nye BR18 er placeringen af ansvaret for vedligehold og service af brandtekniske anlæg. Hvor det tidligere lå hos leverandøren eller installatøren, er det under de nye krav kundens eget ansvar at være opmærksom på, hvornår de brandtekniske anlæg skal serviceres. Dette krav stilles, så brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid.
Både kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer skal foretages af et akkrediteret inspektionsfirma jf. DS/EN/ ISO/IEC 17020, og hos Bagger Låse & Alarm er vi naturligvis certificerede efter de nyeste standarder.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst udformer brandsikringen, rådgiver vi dig gerne herom for at sikre holdbare løsninger på omfattende opgaver.
Med en god forståelse for kravene for brandsikring allerede inden påbegyndelsen af et byggeri, har vi mulighed for at undgå forsinkelser af byggeriet samt imødekomme udfordringer forbundet hermed. I stedet sørger vi for at komme godt i mål med projektet med øje for de pågældende regler.
HUSK at det er dit ansvar som bygningsejer at sørge for at få foretaget den korrekte service af dine brandtekniske anlæg.
Kontakt os hvis du ønsker rådgivning om brandsikring eller har spørgsmål til brandsikkerhed i bygningsreglementet