Forside » Brand i el-installation
I diverse brancher er mange virksomheders drift og effektivt helt eller delvist afhængige af, at el-installationerne fungerer upåklageligt.
Selvom man er opmærksom på vedligeholdelse af sine el-installationer, kan der fortsat gemme sig fejl. Disse fejl kan både lede til, at driften må stoppe, eller at der i værste tilfælde opstår brand.
Undersøgelser viser, at op mod hver fjerde brand starter i el-installationer og ledningsnetværk, og det er derfor, at el-termografi og korrekt brandsikring er enormt vigtigt at implementere for virksomheder af alle størrelser.
De følgende råd fokuserer på, hvordan du bedst undgår nogle af de typiske grunde til, at der kan opstå brand i el-installationer samt andre afledte problemer, så I kan væbne jer bedst muligt mod både driftstop og brandulykker i jeres virksomhed.
En af de hyppigste årsager til brand i el-installationer er, at der er brugt forkerte eller på anden vis mangelfulde kabler. Det kan både være kabler, der ikke er isoleret korrekt, eller som ikke er ment til at kunne tåle den spænding, der løber igennem det.
Sørg derfor for, at jeres kabler er det rette match til den spænding, der løber fra jeres installation, og hold løbende øje med, at de ikke er blevet beskadiget.
Dette er måske en af de mest åbenlyse veje til korrekt brandsikring af el-installationer, men det sker fortsat alt for ofte, at en brand starter, fordi en elinstallation er tildækket i det ene eller andet omfang.
El-installationer skal kunne komme af med varmen, og de skal derfor være fri og ikke tildækkede eller klemt.
I takt med at produktionen teknologiseres og mere arbejde foretages gennem elektriske løsninger, er det naturligvis vigtigt, at du også opdaterer dine el-installationer.
For at undgå brand i el-installationer er det vigtigt, at man ikke pålægger ældre el-installationer ansvaret for dine nye løsninger. Husk derfor at udskifte de ældste.
Dette råd giver næsten sig selv, men eftersom el-installationer er en så naturlig del af produktionsgangene, kan man helt ende med at glemme dem. Hvis I skal undgå brand i jeres el-installationer og eltavler, er det enormt vigtigt, at en person har ansvaret for at vedligeholde og opdatere dem løbende. Det er i virkeligheden den bedste sikring mod brand.
I virksomheder er det enormt vigtigt, at man har taget samtlige tiltag for at brandsikre sine lokaler. Hvis uheldet skulle være ude, og der opstår brand i jeres el-installationer eller andre steder i virksomheden, skal I have ordentlig brandsikring i form af f.eks. branddøre, røgalarmer, ABA-anlæg og lignende.
Vi har mange års erfaring inden for fejlfinding i eltavler og el-installationer generelt.
Hvis din virksomhed derfor står og mangler en samarbejdspartner til fejlfinding på el-installationer eller gennemgang af jeres generelle brandsikring, kan I trygt kontakte os hos Bagger Låse & Alarm. Vi vil give jer en konkret vurdering af brandsikkerheden og naturligvis forslag til optimering.
Sidst er der kun at sige: Hold øje med jeres el-installationer løbende og sørg for at følge vores basale råd for at undgå brand.