Forside » Hvad er skalsikring
Vi modtager ofte spørgsmål angående forskellige sikringsbegreber, samt betydningen af disse.
Spørgsmålet om “Hvad betyder skalsikring?” er et af de populære spørgsmål, så derfor har vi valgt at lave en god forklaring om emnet.
Vi kan som udgangspunkt dele en sikringsløsning for en virksomhed op i tre komponenter:
Skalsikring omhandler sikringen af bygningens ydre, altså skallen. Dette omfatter alt fra at større åbninger i bygningen skal forsynes med døre, vinduer og lemme til aflåsning til overvågning af udsatte indtrængningspunkter.
Cellesikring omhandler sikring af et eller flere bestemte områder i en bygning, såkaldte celler. Derved kan cellesikring omhandle større områder, rum eller mindre aflukkede områder.
Objektsikring omhandler sikring af enkelte varer eller løsøre, som er omfattet af forsikringsselskabernes sumgrænser og varegrupper.
Som det fremgår af definitionerne for skalsikring, cellesikring og objektsikring, er de to sidstnævnte kun relevante, hvis skalsikringen fejler. Det er indlysende vigtigt, at sikre sin bygning effektivt mod ulovlig indtrængning, og der gælder da også en række minimumskrav til tilstrækkelig sikring, som formuleres af ‘Forsikring & Pension’.
Disse minimumskrav definerer således de forskellige sikringsniveauer for virksomheder i Danmark. Virksomheder med store værdier og tyvetækkelige varer stilles der større krav til både skalsikring, cellesikring og objektsikring. Konkrete krav til aflåsning, videoovervågning m.m. i de forskellige sikringsklasser – du kan læse mere om sikringsklasser her.
Når det kommer til at holde tyven væk fra en erhvervsbygning, er der ydermere en række effektive tiltag, som enhver virksomhed kan drage nytte af ➜ uafhængigt af sikringsniveau.
Vi har samlet en række gode sikkerhedsråd til skalsikring, som ikke er omfattet af kravene fra ‘Forsikring & Pension’, men har vist sig særdeles effektive til at holde tyven helt ude af bygningen. Vi råder virksomheder at få implementeret følgende:
At skilte tydeligt med virksomhedens alarmsystemer er en ganske effektiv metode til at holde tyven væk. Faktisk er der hele tre gange mindre risiko for indbrud, når der er skiltet effektivt.
Sørg for tydelig skiltning ved alle potentielle indbrudspunkter, så tyven ikke kan undgå at se skiltet – og brug altid skilte med refleks, så de fremstår tydeligt i mørke også.
Træk ikke gardinerne for, når kontoret har lukket. Gør det derimod tydeligt, at der ikke ligger nogen nemme værdigenstande (ipads, bærbarer, kontanter m.v.) fremme, men de er gemt sikkert væk – derfor er tyvens eneste forhindring ikke kun at komme ind i lokalet. Værdiskabe, pengeskabe eller lignende advarer tyven om flere store forhindringer, som der ikke er tid til, før alarmselskabet ankommer.
Langt de fleste indbrud i danske virksomheder sker naturligvis efter fyraften eller i weekenderne. Derfor er det også ganske effektivt at lade lyset være tændt i udvalgte tidspunkter, selvom der ikke er nogen på arbejdspladsen.
Herved kan tyven ikke vide sig sikker, og de lader typisk helt være med at forsøge et indbrud. Automatisk lys ved bygningens indgange er også effektivt til at eksponere og stresse tyven.
Andre gode anbefalinger kan være:
🔍 Regelmæssige sikkerhedsgennemgange: Udfør periodiske sikkerhedsvurderinger for at identificere og rette eventuelle svagheder i den eksisterende sikring.
💻 To-Faktor adgangskontrol: Brug både elektroniske nøglekort og personlige koder for at sikre, at kun autoriserede personer får adgang til bygningen via adgangskontrolsystemet.
🔄 Kontinuerlig opdatering: Hold alle sikkerhedssystemer opdaterede for at beskytte mod nye trusler og sårbarheder i ældre versioner af softwaren.
📹 Avancerede overvågningssystemer: Installér TVO-anlæg med kameraer med intelligent videoanalyse (f.eks. ansigtsgenkendelse eller bevægelsessensorer) ved alle indgange og udsatte områder.
👨🏫 Uddannelse af medarbejdere: Træn medarbejdere i bedste praksis for sikkerhed og nødprocedurer, så de ved, hvad de skal gøre ved fyraften og hvis de møder ind til et begået indbrud.
🔒 Sikker opbevaring: Anvend sikringsskabe med biometrisk lås til opbevaring af værdifulde genstande og følsomme dokumenter.