Gode råd hvis du skal udleje boligen

Skrevet af

Det skal du være opmærksom på når du udlejer

Når du udlejer gennem forskellige udlejningsfirmaer, vil du ofte være omfattet af en form for garanti. Der er dog stor forskel på, hvad denne garanti dækker, og du kan ikke altid være sikker på, at du er dækket godt ind. 

Som udlejer på Airbnb er du eksempelvis automatisk dækket af deres værtsgaranti. I mange tilfælde er den dog mangelfuld og erstatter på ingen måde lejer- og indboforsikring. Derfor er det vigtigt, at du altid har dine personlige sikringsforhold på plads inden du kaster dig ud i at leje ud gennem Airbnb eller lignende platforme.

Er værdigarantien sikkerhed nok?

Lejer du dit sommerhus ud? Eller måske et værelse eller hele din lejlighed, når du er udenbys?

Uanset hvilken type bolig du lejer ud, er det en fantastisk mulighed for at tjene lidt ekstra, og der findes en masse gode platforme, hvor du nemt og enkelt kan komme i kontakt med potentielle lejere. 

Men selvom f.eks. Airbnb og andre udlejningsplatforme er lette at bruge, skaber det også nye muligheder for en potentiel indbrudstyv. Derfor er det vigtigt, at du har styr på, hvordan du er forsikret, hvis der skulle opstå indbrud eller hærværk, imens du er udlejer.

Mest efterspurgte produkter til udlejere

Udover at du skal få dine forsikringer på plads, så anbefaler vi at du overvejer sikringsskabe og elektroniske dørlåse.

Vores første anbefaling er at benytte et sikringsskab. Et sikringsskab fås i mange forskellige størrelser alt efter, hvad du har af krav og ønsker. Du kan samtidigt selv vælge om sikringsskabet skal være boltet fast for ekstra sikkerhed og evt. mere komplekse åbningsmuligheder som fingeraftryk i stedet for en traditionel nøgle.

Du kan nemt opbevare smykker, ure, samlerobjekter og lignende i sikringsskabet. Ellers anbefaler vi altid at tømme boligen for disse vigtige værdigenstande før en potentiel tyv eller lejer ser dit snit til at fylde lommerne.

Elektroniske låse gør det nemt for dig og lejer

Vores anden anbefaling er at investere i en elektronisk dørlås.

Der findes mange forskellige elektroniske dørlåse til alle typer indgange og sikringsformål. Fælles for dem alle er, at der med en elektronisk dørlås benyttes software til at give dig og dine lejere adgang til boligen.

På den måde bruges enten kode, app eller nøglebrik til at åbne døren. 

En elektronisk dørlås har mange fordele, herunder:

  • En bortkommen nøgle kan hurtigt deaktiveres, så den ikke længere kan låse døren op
  • Hoveddøren låses automatisk når man forlader boligen
  • Mulighed for midlertidige koder til gæster i bestemt timer eller dage

Det er både nemt og praktisk, da du selv kan styre, hvem der skal have adgang til din bolig. Samtidig gør det udlejningsprocessen utrolig fleksibel, da lejeren selv kan tjekke ind og ud.

Du behøver derfor ikke selv troppe op, når der kommer nye lejere. Desuden vil du altid have fuldt overblik over, hvem der kommer og går. 

Klare linjer og en tæt dialog

Giv altid klare instruktioner til dine gæster om, hvordan de skal sikre din bolig, lejlighed eller sommerhus, når de ikke selv bruger boligen. Dette kan inkludere at låse døre og vinduer, men også at slukke for elektriske apparater og lignende.

Det er også vigtigt at give dem dine (evt. også familie/venners) kontaktoplysninger, så de kan kontakte dig, hvis der opstår akutte problemer. På denne måde kan du reagere hurtigt og effektivt, hvis der f.eks. har været indbrud.

Husk altid at en generel god sikkerhed i din udlejningsbolig, giver dig en grundlæggende tryghed og bedre forsikringsforhold, når du udlejer gennem forskellige udlejningsplatforme.

Andre relevante blogartikler

Brandsikring ved ombygning

Sikkerhedsbelysning

Brandsikring af stråtag

Passiv brandsikring

Sikkerhed på byggepladsen

Sikringsbegreber

Kontakt os / Få tilbud

Stor kontaktformular

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:(Påkrævet)
By:

Ring på tlf. 70 20 21 12 for akutte sager