Er det farlig at oplade elbilen via stikkontakten?

Skrevet af

Det kan være brandfarligt at oplade forkert

Flere og flere danskere investerer i grønne elbiler. Dog er det langt fra alle husstande, der har en ladestander til elbilen, hvorfor man kan være nødsaget til at lade bilen op gennem et almindeligt strømstik, når man er på besøg hos venner eller er taget en tur i sommerhus.

Dette advares der dog imod, af flere årsager. Det kan nemlig være aldeles brandfarligt at lade ens elbil op i gammeldags strømstik, såsom de der findes i ældre sommerhuse.

opladning elbil brandfare

Når elbilen skal oplades i almindelig stikkontakt

Hvis du bruger dine almindelige stikkontakter til opladning af elbilen, bør du overveje følgende punkter for ikke at belaste husets elinstallation.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at man ikke lader med over 6 ampere i mere end 2 timer. Overbelastes elinstallation i flere timer, vil temperaturerne stige, og der vil være en øget risiko for, at der vil opstå brand. For at undgå dette kan du benytte dig af følgende fem gode råd: 

⚡️ Begræns opladningen til 6 ampere

Det kan godt ske, at opladningen kommer til at tage længere tid, men dette tiltag sikrer således, at temperaturerne holdes nede. Du kan indstille dette på el-opladeren eller i el-bilen.

Det anbefales også udelukkende at bruge en stikkontakt med en kapacitet på mindst 16 ampere for at sikre stabil opladning.

🔌 Brug aldrig forlængerledninger eller stikdåser

Det anbefales ikke at bruge forlængerledninger eller stikdåser til opladning af elbiler i normale stikkontakter, da dette kan føre til overophedning og brandfare. Du bør derfor altid tilslutte elbilen direkte til en stikkontakt og undgå at tilslutte andre enheder samtidig.

⚠️ Få dig en industrikontakt

En alternativ løsning til en lade stander til elbilen kan være at investere i en industrikontakt. Når en industrikontakt er korrekt installeret af en elektriker, har du mulighed for at lade mere end 6 ampere uden at belaste elinstallationerne.

En industrikontakt vil have sin egen fejlstrømafbryder, egen sikring og eget kabel til el-tavlen.

👀 Overvåg opladningsprocessen

Selvom mange fristes til at oplade elbilen om natten, hvor der er bedre tid til dette eller hvor elprisen er lav, så vil det være svært at opdage en potentiel fare. Når du anvender en almindelig stikkontakt, så er det nemlig vigtigt at overvåge opladningsprocessen regelmæssigt og kontrollere, om stikket eller opladningskablet er varmt.

🏡 Få en vægmonteret ladeboks

Tager du ofte i sommerhus med din elbil, kan det godt betale sig at investere i en lade stander. Med en lade boks kan opladningen køre på fuldt tryk uden at belaste husets elinstallationer, og du behøver ikke bekymre dig om brandrisiko.

Udlejer du også dit sommerhus, bør du desuden gøre lejere opmærksom på samme opladningsmuligheder af elbiler, således der tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Opbevaring af andre lithium-batterier

Generelt når det drejer sig om elbiler er korrekt opladning den bedste måde at være sikker på, at der ikke opstår en brandrisiko. Dog findes lithium-batterier også i andre hverdagsapparater som f.eks. el-værktøj, elcykler, robotstøvsugere, droner og meget andet på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Lithium-batterier i sig selv er ikke farlige, men den omtalte brandfare ligger imidlertid i, at batteribrande er sværere at slukke, hvorfor de ofte medfører omfattende skader og større risiko for bygninger eller boliger, der brænder ned til grunden.

Vi har samlet nogle gode huskeråd til hvad du bør være ekstra opmærksom på:

Har du yderligere spørgsmål omkring brandsikring, er du velkommen til at kontakte vores brandeksperter.

Andre relevante blogartikler

Brandsikring ved ombygning

Sikkerhedsbelysning

Kend de lovgivningsmæssige krav og nødvendigheden af vedligeholdelse af nødbelysning

Brandsikring af stråtag

Undgå brandrisici ved stråtaget med forståelse for lovgivningen og de bedste huskeregler

Passiv brandsikring

Kend forskellen på passiv og aktiv brandsikring, og hvordan du sikrer dit byggeri med

Sikkerhed på byggepladsen

Kend de vigtigste regler og nødvendigheden af en grundig sikkerhedsplan på byggepladsen.

Sikringsbegreber

Vi har samlet de mest udbredte begreb og forkortelser i sikringsbranchen på en overskuelig

Kontakt os / Få tilbud

Stor kontaktformular (Popup)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:(Påkrævet)
By:(Påkrævet)

Kontakt os direkte ved akutte sager