Oversigt over certificeringer til sikringsskabe

Skrevet af

Vi guider dig igennem alle certificeringer

Når man taler om certificeringer inden for sikringsskabe, drejer det sig om særlige standarder eller klassificeringer, sikringsskabet skal kunne overholde – bl.a. for at et forsikringsselskab vil dække det.

En certificering kan således ses som en garanti for sikringsskabets kvalitet og modstandsdygtighed.

Når du skal vælge, hvilket sikringsskab du vil investere i, er det da en god idé at kende til de forskellige typer af certificeringer, således du får et sikringsskab med det rigtige sikkerhedsniveau matchende til dine behov.

Man kan særligt skelne mellem de to typer af beskyttelse, de forskellige certificeringer har til formål, herunder indbrudssikring og brandbeskyttelse.

Aktive certificeringer:

Sikringsskabe produceres særligt med følgende certificeringer in mente, således skabene lever op til særlige standarder for indbrudssikring.

EN 1143-1

Som europæisk standard for indbrudsklassificering af sikringsskabe, angiver ‘EN 1143-1’, hvor godt skabet er i stand til at modstå tyveri og indbrudsforsøg. Certificeringen fås i forskellige grader, hvor en højere grad betyder bedre indbrudssikring. Denne certificering giver desuden tilladelse til opbevaring af våben

Inden et sikringsskab kan modtage denne certificering, testes det af i praksis bl.a. ved opbrydning.

 

EN 1143-2

Anden del af EN 1143-certificeringen beskæftiger sig særligt med deponeringssystemer. Denne er ligeledes en europæisk standard for sikringsskabe, herunder særligt deponerings- og pengeskabe.

Certificeringen sikrer en høj beskyttelse mod indbrud og tyveri. Et af certificeringens krav er, at deponeringssystemet skal installeres inden for et firmas område, og at det desuden kun er tilgængeligt for virksomhedens medarbejdere.

 

EN 14450

Denne certificering er en anden europæisk standard for indbrudsklassificering af sikringsskabe, dog med lidt andre krav og specifikationer.

For det første indeholder denne certificering kun to niveauer eller grader, S1 og S2, hvor S2 er den bedste, mest sikre certificering. For det andet indebærer ‘EN 14450’ et krav om, at sikringsskabet skal kunne fastgøres samt være udstyret med sikkerhedslåse, der lever op til EN 1300-standardens klassificering.

Skabe med denne certificering testes ligeledes af i praksis ved opbrydning.

 

SSF 3492

Denne certificering er en svensk standard for værdi- og sikringsskabe. ‘SSF 3492’ har flere tilsvarende krav som de europæiske EN 1143-standarder, hvilket blandt andet betyder, at denne certificering også giver tilladelse til opbevaring af våben.

Våbenskabe kræver naturligvis en høj sikkerhed, og derfor er det også kun de skabe, der kan modstå opbrydninger efter særlige specifikationer, der godkendes til certificeringen.

 

FG 520

‘FG 520’ er en norsk sikkerhedsstandard tilsvarende ‘SSF 3492’ og ‘EN 1143’.

‘FG 520’ gives til sikkerhedsskabe med høje sikkerhedsklassificeringer. Desuden er denne én af de lovpligtige certificeringer, et våbenskab skal have i Danmark. Ét af kravene til våbenskabes godkendelse er desuden, at de skal være boltet fast til gulvet, hvis de vejer mindre end 1.000 kg.

Passive certificeringer:

De passive certificeringer dækker certificeringer til sikringsskabe, der ikke længere produceres fra ny. Dog anvendes de stadig, hvorfor det alligevel er relevant at kende til dem.

Disse tidligere certificeringer er dog ikke længere nok, hvorfor man er nødt til at sikre, at sikringsskabene lever op til ‘EN 1143-1’ grad 0 eller andre tilsvarende certificeringer.

 

Skafor blå og rød

Fra 1. januar 2016 trådte nye regler i kraft om forsikring af våbenskabe. I forbindelse hermed udgik de tidligere anvendte betegnelser, Skafor blå og rød, der omfattede opbevaring af op til 25 våben eller 10 særligt farlige våben.

 

Insta 610 og DS 2121

Den internordiske ‘Insta 610’ og den danske ‘DS 2121’ teststandard, der anvendtes til certificering af skabe til opbevaring af penge og værdigenstande, er ligeledes udgået som gældende certificering.

Certificeringer til brandskabe:

Mens ovenstående certificeringer særligt forholder sig til indbrudssikring, findes der imidlertid også certificeringer til sikringsskabe med henblik på brandsikring.

 

NT Fire 17

Denne certificering gives ud fra en særlig nordisk testmetode, hvor det angives, hvor længe et brandskab er i stand til at stå imod flammer fra en brand.

 

UL 72

Denne certificering kommer fra et uafhængigt, amerikansk testlaboratorium, og bestemmes blandt andet ud fra, hvor godt brandskabet klarer sig i forskellige betingelser, herunder fald fra anden sal, eksplosioner og åben ild.

 

EN 15659

Denne europæiske standard for sikkerhedsklassificering af brandskabe gives efter, hvor lang tid skabet kan beskytte indholdet mod brand. Dette angives i minutter efterfulgt af bogstavet P.

 

EN 1047-1

Denne europæiske sikkerhedsstandard stiller nogle ganske specifikke krav til skabets evne til at sikre indhold i tilfælde af brand. Denne certificering har forskellige underkategorier, der nærmere specificerer skabets egenskaber herunder tid, temperaturer og indhold.

Andre relevante blogartikler

Brandsikring ved ombygning

Sikkerhedsbelysning

Brandsikring af stråtag

Passiv brandsikring

Sikkerhed på byggepladsen

Sikringsbegreber

Kontakt os / Få tilbud

Stor kontaktformular

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:(Påkrævet)
By:

Ring på tlf. 70 20 21 12 for akutte sager