Infografik mod indbrud

GODE RÅD MOD INDBRUD I BOLIGEN

Indbrudssikring råd 1 - Få post danmark til at opbevare din post

1. Få PostNord til at opbevare din post

PostNord kan opbevare din post fra 7 til 31 dage, mens du er på ferie. Derved undgår du en fyldt postkasse, som viser, at du er væk hjemmefra i en længere periode. Afhent din post på posthuset når du kommer hjem eller få den tilsendt gratis.

 

Indbrudssikring råd 2 - Skræm tyven væk med alarmskilte

2. Skræm tyven væk med alarmskilte

Der er 3 gange så stor risiko for at få indbrud, hvis ikke du har skiltet med et alarmsystem. Spørg altid efter skilte og klistermærker med refleks - dem kan tyven spotte i mørket på lang afstand.

 

 Indbrudssikring råd 3 - Viderestil fastnettelefonen til mobilen

3. Viderestil fastnettelefonen til mobilen

En uendeligt ringende telefon er tegn på, at ingen er hjemme. Husk derfor at viderestille den til din mobiltelefon eller blot at skrue helt ned for lyden. Har du ikke fastnet telefon, så kan dette råd også bruges til ringklokken på døren.

 

 Indbrudssikring råd 4 - Markér hvad der er dit!

4. Markér hvad der er dit!

Hos det lokale politi kan du få et gratis mærkningssæt, så du kan mærke dine værdigenstande. Derved har politiet bedre mulighed for at opklare tyveriet og give dig dine ejendele tilbage. Kan også bestilles online - søg efter 'Operation Mærkning'.

 

Indbrudssikring råd 5 - Lån dit tørrestativ I haven ud til din nabo

5. Lån dit tørrestativ i haven ud til din nabo

Det kunne jo være, at din nabo ikke selv har en have men gerne vil tørre sit tøj udenfor. Vasketøj i haven signalerer, at du er hjemme. Hvis du har en rigtig sød nabo, så kan de måske også tage dit vasketøj? ;-)

 

”

6. Bed naboerne om at bruge din skraldespand

En tom skraldespand er et signal om, at der ikke er nogen hjemme - det kan tyven nemt tjekke. Spørg naboen, om de vil benytte den, så den ikke er helt tom. Hvis der er sne, så bed naboen om at lave fodspor ved indgangen, så det ligner I er hjemme.

 

Indbrudssikring råd 7 - Husk at få slået græsset og ryddet sne

7. Husk at få slået græsset og ryddet sne

Eller få naboen til det, når han nu alligevel er forbi med skraldet. Vildtvoksende græs viser, at der ikke har været nogen hjemme i længere tid - det samme gør en tilsneet indkørsel.

 

Indbrudssikring råd 8 - Hav en bil holdende I indkørslen

8. Hav en bil holdende i indkørslen

Har du ikke din bil med på ferie, kan du sørge for at parkere den i din indkørsel. Har du ikke selv bil eller tager den med på ferie, kan du bede dine naboer om at parkere i din indkørsel, da det signalerer, at der er nogen hjemme.

 

Indbrudssikring råd 9 - Lad tyven kigge ind ad dine vinduer

9. Lad tyven kigge ind ad dine vinduer

Træk ikke gardinerne for – det giver tyven et indtryk af, at der er noget at komme efter og gør kun tyven mere nysgerrig. Lad tyven se, at der ikke er noget dyrt de nemt kan stjæle, fordi det har du selvfølgelig gemt væk.

 

”Indbrudssikring

10. Skjul dine værdier usædvanlige steder

Nu hvor tyven kan kigge ind, skal du ikke lade værdigenstande ligge fremme. Gem dem f.eks. på børneværelset, hvor tyven ikke typisk vil lede efter smykker, computere, kontanter og andre værdigenstande.

 

Indbrudssikring råd 11 - Luk og lås dørene I din bolig

11. Luk og lås dørene i din bolig

Luk og lås dørene indenfor, selvom det er fristende at lade luften cirkulere, mens du er væk. De åbne døre giver tyven et bedre indblik i, hvad du har, samt hvordan boligen er indrettet. Er dørene låst er det sværere for tyven at finde rundt hurtigt.

 

 Indbrudssikring råd 12 - Lad være med at rydde op inden du tager på ferie

12. Lad være med at rydde op inden du tager på ferie

Et perfekt opryddet hjem giver et tydeligt indtryk af, at ingen er hjemme. Lad lidt opvask stå og lad legetøjet rode – også i haven. Legetøj eller en haveslange, der roder, viser bevægelse.

 

Indbrudssikring råd 13 - Lås værktøjet inde og fastgør stigen

13. Lås værktøjet inde og fastgør stigen

Lås haveredskaber og værktøj inde i et skur eller værksted, så tyven ikke kan benytte disse til at bryde ind med. En udendørs stige skal naturligvis låses fast og evt. fastgøres bagerst i skuret.

 

 Indbrudssikring råd 14 - Få lyset til at tænde og slukke automatik

14. Få lyset til at tænde og slukke automatik

Et helt mørklagt hus kan være et signal til tyven om, at der ikke er nogen hjemme. Anskaf dig apparater til at tilslutte enkelte lamper, således de tænder og slukker automatisk i intervaller. Husk sensor på lamperne udenfor.

 

 Indbrudssikring råd 15 - Har du tænkt på at sikre dine vinduer

15. Bedre låse på dine vinduer

Ligesom tyven kan komme ind ad din hoveddør eller bagdør, så vælger langt de fleste tyve faktisk vinduet. Sørg derfor for at sikre dine vinduer med robuste vinduesslåse eller beslag. Det nemmeste sted at bryde ind, bliver nu det sværeste sted.

 

 Indbrudssikring råd 16 - Giv dine låse og nøgler et eftersyn

16. Giv dine låse og nøgler et eftersyn

En god huskeregel er, at dine låsecylindre bør udskiftes, hvis de er mere end 10 år gamle. Hvis du samtidigt har nøgler med et rundt hoved, så er det meget nemt for tyven at bruge en bankenøgle. Få skiftet låsen hurtigt muligt.

 

 Indbrudssikring råd 17 - Lad facebook blive hjemme

17. Lad de sociale medier blive hjemme

Vent med at uploade feriebillederne, indtil du er kommet hjem igen. Undgå derudover at tjekke ind på din feriedestination. Undersøgelser i 2019 bekræfter bestemt, at tyven følger med online.

 

Kontakt for flere råd om indbrudssikring

Flere sikringsråd og gratis sikkerhedstjek

Ønsker du flere gode sikringsråd til virksomheden, står vi til rådighed for en uforpligtende samtale om jeres behov. Vi tilbyder altid et gratis sikkerhedstjek.
Kontakt os på telefon 70 20 21 12 eller bagger@bagger-laase.dk.

 

INDBRUDSSIKRING TIL ERHVERV?

GODE RÅD TIL SIKRING AF VIRKSOMHEDEN

Danmark er et af de lande i Europa, der oplever flest indbrud pr. indbygger – ganske enkelt fordi danske boliger og virksomheder ikke er tilstrækkeligt sikrede mod indbrudstyve. Det kan være svært at forestille sig, hvilke sikringsformer, metoder og udstyr man skal kigge efter, hvis man skal sikre sig bedst muligt. 

Vi har derfor udarbejdet både sikringsråd til private og erhverv. Igennem vores mange års erfaring som sikringscenter har vi set hvor kreativ indbrudstyven kan være. Derfor deler vi gerne ud af vores viden så du kan undgå at tyven.

Sikring af erhverv

Flere gode råd mod indbrud!

Vi har samlet den bedste viden om hvordan du selv kan formindske tyvens chancer for indbrud i netop din bolig.

VIS MIG DE GODE RÅD

Indbrudsstatistik i Danmark

Indbrudsstatistikker – vi har samlet de vigtigste

Der er mange ting vi kan være stolte af i Danmark, men vores indbrudsstatistik er ikke en af dem. Vi har nemlig den kedelige rekord i EU over flest indbrud begået pr. indbygger.

Derfor er det endnu mere væsentligt, at have de rigtige sikringsformer imod indbrud, så man ikke ender som et tal i statistikken. Igennem vores mange års erfaring med sikringssystemer og forebyggelse af indbrud, har vi fået en stor viden om indbrudsmønstre. Derfor har vi samlet alle de vigtigste tal til dig, så du kan få et overblik over de mest væsentlige indbrudsstatistikker.

 

Der begås knap 29.000 indbrud i beboelser om året i Danmark

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af indbrud i de seneste år faldende i Danmark. Tallene viser, at antallet af indbrud i beboelser er faldet fra ca. 45.000 i 2011 til knap 29.000 i 2018, altså et fald på over 35 %.

Noget tyder på, at danskerne har taget nogle forbehold imod indbrud med tyverisikring, men der er stadig for mange danskere, som stadig oplever indbrud, da de ikke er ordentligt indbrudssikret.

Gode råd mod indbrud - Statistik1

 

Virksomheder oplever også fald i antal indbrud

Indbrudsstatistikken for virksomheder og forretninger følger den positive tendens og antal indbrud i erhverv er derved også faldende. Faktisk er antallet af anmeldte indbrud i danske virksomheder faldet med hele 52 % fra 2009 til 2018.

GODE RÅD: Læs vores artikel om at sikre virksomheden

Risikoen for indbrud er dog fortsat høj, idet antallet i 2018 var 13.068 anmeldte indbrud i første kvartal. Specielt i 2019 har vi oplevet mange henvendelser fra håndværker virksomheder som er mødt ind til indbrud i varevognen eller på byggepladsen.

 

I hvilken region begås der så flest indbrud?

Det er ikke nogen overraskelse, at Region Hovedstaden har flest antal anmeldte indbrud, da de også er den største region i Danmark.

Pr. indbygger ser tallene dog lidt anderledes ud, hvor Region Nordjylland ligger højest. Dette skyldes formegentligt, at regionen har det højeste antal sommerhuse pr. indbygger. Sommerhuse er nemlig en favorit blandt indbrudstyve, da de ofte står øde og tomme mange dage og uger om året.

GODE RÅD: Læs vores artikel om at sikre sommerhuset.

Ifølge Danmarks Statistik er der også særligt mange sommerhuse i Vest- og Sydsjælland, og det er derfor specielt nødvendig at være på forkant med eventuelle indbrudstyve i de områder.

 

Hvornår på året og dagen begås der flest indbrud?

En god tommelfingerregel er, at der begås flest indbrud i ferieperioder og højtider. Det er nemlig her, hvor flest danskere er bortrejste eller på anden måde ude af hjemmet i dage eller endda i uger ad gangen.

I Danmark oplever vi derfor, at der er travlt på indbrudsfronten i sommermånederne og i helligdage omkring påske, jul og nytår. Tøv derfor ikke med at have sikkerheden i orden før ferien, hvis du ikke vil opleve en ubehagelig hjemkomst efter en ferie eller et julebesøg.

Det er tydeligt at indbrudstyvene helst vil undgå, at du er hjemme når de planlægger et indbrud og de vælger derfor tidspunkter, hvor mange huse står tomt. Helt naturligt oplever flest private derfor indbrud i arbejdstiden kl.08-14 i hverdagen, men også om aftenen og natten fredag og resten af weekenden. Dette er forståeligt nok omvendt hos erhverv, hvor det stort set altid er efter fyraften, om natten og også i weekenden der begås flest indbrud.

Så mange indbrud bliver der begået hvert år, måned, dag og time

På trods af et faldende antal indbrud om året, så har vi i Danmark stadig en rekordhøj indbrudsstatistik. Vi har lavet et overblik, så du kan se, hvor mange indbrud der bliver begået i Danmark. Vi har taget de seneste tal fra 2018:

  • Indbrud pr. år: 29.000
  • Indbrud pr. måned: 2.416
  • Indbrud pr. dag: 79
  • Indbrud pr. time: 3,2

Gennemsnitligt blev der i 2018 begået over 3 indbrud hver time i en beboelse, altså næsten 80 indbrud dagligt. Selvom indbrudstallene er faldende, så er vi i Danmark fortsat udsat for et meget stort antal indbrud både i hjemmet og i virksomhederne.

Derfor er behovet for ordentlig sikkerhed bestemt stadig højaktuel! 

Gode råd mod indbrud - Statistik2

 

Erfaringer fra 20 tidligere indbrudstyve 

TrygFonden og 'Det Kriminalpræventive Råd' har lavet en større undersøgelse af adfærden hos 20 tidligere indbrudstyve og her er også nogle gode råd at hente - blandet med vores egne erfaringer som sikringscenter:

  • Det er vigtigt for en indbrudstyv at have fokus på sine opgivelser, da en tyv ikke er en røver som yder vold mod mennesker. Derfor ønsker mange tyve ikke at begå indbrud i hjem, hvor der er nogen hjemme, men helst heller ikke boligområder med tætte nabohuse, hvor de nemmere og hurtigere kan blive opdaget. Områder med Nabohjælp skilte har vidst sig at virke. Husk at Nabohjælp også nu findes til erhverv.

 

  • De adspurgte tyve planlægger også stort set altid deres indbrud på forhånd. De har altså ofte været i området før og har måske endda gjort noget aktivt før indbruddet. Tricket med at stille en cola dåse foran hoveddøren og hvis den stadig står der dagen efter, så ved de næsten med sikkerhed at familien er bortrejst. Tricks som at vende sensoren til udendørsbelysning væk om dagen for så, at bryde ind i mørke om natten er også et meget anvendt trick.

 

  • Tyvene ønsker at deres indbrud sker hurtigt og nemmest muligt. De går derfor ofte efter huse, hvor sikkerheden er lav. Huse med 2 låse på døren, ekstra låse på vinduer og videoovervågning skræmmer ofte tyven væk. Tyven er bange for at blive genkendt og da mange familier smider optagelser fra videoovervågningen op på de sociale medier i dag (selvom det er i mod loven), så ønsker ingen tyv at blive opdaget af venner og familier på denne måde.

 

  • Ikke alle tyve er ikke bange for tyverialarmer. De ved at der kan gå længe før nogle små alarmfirmaer ankommer. Samtidigt er lyden på mange billige tyverialarmer ikke særlig høj, så tyven kan nemt på få minutter nå at røve boligen, før naboer og andre i nærheden hører lyden. Her er tyven mere bange, når der er en udendøres alarmsirene tilknyttet - den kan høres særdeles højt og meget langt væk.

 

  • Soveværelset er det sted, hvor mange tyve vælger at bryde ind. Mange familier har deres smykker og ure i soveværelset, hvilket klart er de værdier som er letteste at flugte med og kan videresælges til størst værdi. Endnu bedre er det hvis der er et badeværelse i forlængelse af soveværelset, fordi hvem tænker at indbrudssikre badeværelset først? - Vinduet kan ofte nemt tages af og stort set ingen badeværelser har alarmsensorer.

 

  • Indbrud sker hele året rundt, men om vinteren er indbrud nemmere, fordi der er helt mørkt og derved kan en tyv nemmere fornemme om nogen er hjemme. Når der er koldt, så holder naboer også deres døre og vinduer lukket, hvilket gør at tyven bedre kan bevæge sig rundt eller smadre en rude, uden at det bliver hørt af naboerne.
Top

Ring op her - Døgnvagt service

Din besked sendes - vent venligst