Forside » Brandklasser
I Bygningsreglementet (§ 490 til § 493) findes vejledningen om de danske brandklasser. Beskrivelserne er omfattende og mange af vores kunder har derfor efterspurgt en kortere introduktion til emnet.
Vi har derfor udarbejdet denne letlæselig guide, som giver dig en god intro til de forskellige brandklasser, der findes i Danmark, samt de fælleseuropæiske brandklasser.
I Danmark arbejder vi i øjeblikket med et klassifikationssystem til at indplacere et byggeri i en brandklasse. Hvilken brandklasse, dit byggeri placeres i, er et udtryk for, hvor stor brandrisiko, der er forbundet med dit byggeri.
Vi har i Danmark følgende fire brandklasser: 1, 2, 3 og 4 – jo større brandrisiko i dit byggeri, jo højere brandklasse.
Helt basalt set er brandklasser derfor et udtryk for, hvilket sikkerhedsniveau din bygning tilbyder i forbindelse med at sikre flugtveje, begrænse brandspredning og lignende.
For en stund vil både de klassiske, danske brandklasser (brandklasse 1-4) og de nye europæiske (som også introduceres i denne artikel) være gældende i bestemmelsen af din ejendoms brandrisiko-klasse.
Her finder du en oversigt over de danske brandklasser, så du kan få en ide om din brandklasse forud for dit byggeri:
I denne brandklasse finder man ofte enfamiliehuse og rækkehuse på højst tre etager eller industri- og lagerbygninger i højst 1 etage over terræn og 1 under.
Hvis din bygning skal indplaceres i brandklasse 1, kræver det, at alle personer i bygningen kender flugtvejene og let kan tilgå dem og dermed komme i sikkerhed i forbindelse med brand.
I denne brandklasse vil man ofte finde butikker, restauranter, hoteller, børnehaver eller hospitaler. Her vil der derfor ofte også være mere avanceret installationer i forbindelse med brandsikring, som du ikke finder i et typisk familiehus.
Der vil også være større rum, der huser flere (men et begrænset antal) mennesker og derfor skal sikres yderligere imod brand.
I denne brandklasse vil man ofte finde samme typer af byggerier som i brandklasse 2, men de vil være mere komplekse og derfor have f.eks. længere afstand til flugtveje og mere avancerede brandinstallationer.
Grundet kompleksiteten af bygningen vil man ofte have alternative former for flugtveje, der derfor skal godkendes alene i forhold til denne bygning.
I denne brandklasse finder man typisk store industri- og lagerbygninger, der dertil har flugtveje indrettet til at fragte mere end 1.000 personer ud af bygningen.
Her vil en certificeret brandrådgiver designe en dokumentationsmetode alene til dette sted for at lave risikoanalyser og lignende analyser af stedets brandrisiko.
Derudover kan man ofte bestemme brandklassen ud fra de materialer, der indgår i byggeriet.
De vil have deres egen brandklasse i forvejen: BS-dør for brandsikre bygningsdele og BD-dør for branddrøje bygningsdele. Det gør det nemmere endeligt at vurdere risikoklassen for hele bygningen.
Som tommelfingerregel skal du så snart, at dit nybyggeri har et areal over 50 m2, kunne oplyse din brandklasse i forbindelse med din byggeansøgning.
Hvis dit byggeri er brandklasse 1, behøver du ikke en certificeret brandrådgiver til at udarbejde dokumentation om bygningens stand. Hvis dit byggeri derimod er i brandklasse 2-4, skal du have en certificeret brandrådgiver til at stå for dokumentationen.
Når det kommer til tilbygninger og ombygninger af et byggeri, du allerede har indplaceret i en brandklasse, influerer disse ikke din nuværende brandklasse, hvis de ikke ændrer på brandsikkerheden. Det er f.eks. tilfældet, hvis man fortsat bruger de samme flugtveje.
Inden længe overgår vi helt fra de danske brandklasser til et nyt klassifikationssystem via fælleseuropæiske brandklasser, som blev introduceret i Danmark i 2002.
Der bliver som sådan ikke ændret i bestemmelsen af, hvad der placerer byggerier i diverse risikoklasser, men man får nu et system, der er genkendeligt og læseligt på tværs af de europæiske nationer.
De nye brandklasser angår byggematerialernes evne til henholdsvis at:
Dertil er der andre bogstaver, der kan være nødvendige at inkludere alt efter brandklassen. Det kan være G for modstandsevne mod skorstensbrand, C for selvlukkende (f.eks. i forbindelse med døre) eller S, der siger nogen om, hvor tæt bygningen er ift. røggennemtræning.
For bygninger med en lav risikoklasse bruges dog ofte de tre øverste bogstaver, og de vil ofte optræde samme. Et eksempel på dette kunne være: REI30.
Det betyder, at bygningsdelen både bevarer sin bæreevne samt holder flammer, gas og varme ude i 30 minutter. Når man har vurderet bygningens brandklasse, vil den få sin risikoklasse, som vi kender fra de gamle danske brand- og risikoklasser.
Har du yderligere spørgsmål til brandklasser eller brandsikring af erhvervsejendomme eller private boliger, så kan vores brandeksperter altid kontaktes her.