Hvordan arbejder tyven?

Skrevet af

Opsummering af artiklen:

Tyvens valg af bolig

Det kan være svært at vide, hvordan en indbrudstyv tænker og hvordan han arbejder. I denne artikel har vi dog samlet information fra flere tidligere indbrudstyve og deres erfaringer efter de har forladt den kriminelle sti.

Indbrudstyve er interesserede i at stikke af med så meget værdi som muligt, uden at blive opdaget – naturligvis. Derfor udvælger de nøje boliger, der har et eller flere af disse kendetegn:

  • Ingen beboere hjemme / ingen synlig belysning
  • Langt til nærmeste nabo / ikke medlem af NaboHjælp
  • Tegn på luksus i boligen igennem vinduet
  • Afsides beliggenhed ved f.eks. skov eller mark
  • Høje træer, hæk eller buske omkring boligen
  • Gode flugtmuligheder i boligen (f.eks. flere terrassedøre)
  • Ingen hund, tyverialarmtågesikring eller videoovervågning
 

+ Se hvordan tyven arbejder

Disse 3 steder kommer tyven mest ofte ind

Enhver indbrudstyv ønsker, at han ubesværet kan trænge ind i din bolig. Derfor udser han sig ofte en indgang, der ikke er synlig fra vejen, ligesom han forsøger at udgå at knuse ruder eller larme på anden vis, så han ikke bliver opdaget.

De 3 mest typiske steder tyven bryder ind er:

1. Vinduer:

Vinduer med ingen eller et svagt låsesystem er sårbare, da en tyv let kan forcere dem uden at efterlade synlige tegn. Tyven brækker blot karmen på vinduet op eller fjerner glaslisten, så ruden kan tages ud.

➜ Følg vores 5 råd til bedre vinduessikring

2. Bagdøre & kælderdøre:

Indgangspartier som bagdøre og kælderdøre, der ikke er synlige fra vejen eller naboerne, kan være attraktive indbrudssteder. Specielt dørkarme og forældet låse på døren kan være svage punkter, som tyve kan udnytte.

Husk at indadgående døre har den fordel, at de ofte er mere æstetisk tiltalende og lettere at åbne indad i nødsituationer. Dog er de også lettere for indbrudstyve at sparke eller bryde op, da dørens naturlige bevægelsesretning hjælper dem med at trænge ind. 

Dette kan bedre undgås med udadgående døre, men udfordringen med udadgående døre er, at de kan kræve mere plads udenfor, især hvis der er trapper eller forhindringer. 

3. Terrassedøre:

Terrassedøre udgør ofte en potentielt attraktiv indgangsvej for indbrudstyve, især dem med store glasflader, da de giver tyven en klar udsigt ind i boligen.

En bekymrende metode, som tyve kan anvende for at åbne terrassedøre uden at beskadige glasset eller låsen, er underboring.

Underboring indebærer, at en tyv borer et lille hul gennem dørkarmen ved siden af håndtaget eller låsen. Dette hul bruges derefter til at manipulere dørgrebene eller låsen fra indersiden af døren. Ved at undgå at beskadige det synlige glas eller låsen kan tyven stille og roligt få adgang til boligen uden at vække mistanke.

Disse redskaber bruger tyven til at komme ind

Når tyven bryder ind, bliver der ofte brugt en skruetrækker, et brækjern/koben eller andet ganske almindeligt værktøj.

Skuret eller garagen er ofte opbevaringssted for forskelligt værktøj, så husk derfor altid at låse de steder godt, så tyven ikke nemt kan få adgang til værktøjet eller en stige, som kan bruges til at bryde ind med.

Desværre er mange boliger også stadig udstyret med ældre låsesystemer. Dette gør det nemmere for indbrudstyve at få adgang til boligen ved at benytte de såkaldte ‘bankenøgler’.

Processen med en bankenøgle indebærer at indsætte nøglen i låsecylinderen og derefter anvende pres på nøglen ved at dreje den forsigtigt. Det rette “bank” eller tryk på nøglen gør det muligt for tyven at forsøge at manipulere låsecylinderen uden at bruge den korrekte nøgle.

Bankenøgler benyttes stadig af tyve i dag, fordi mange danske boliger stadig har RUKO Serie 500 eller 600 i yderdøre, hvilket ikke længere anbefales af RUKO. Som følge heraf anbefales det at opgradere til mere moderne og sikre låsesystemer for at beskytte din bolig mod potentielle indbrudstyve, der kan forsøge at udnytte disse ældre metoder. 

➜ Læs mere om hvorfor du bør udskifte RUKO 500 og 600

Når tyven er kommet ind i boligen

Hvis indbrudstyven først er inde i din bolig, så er hans første opgave at finde en dør hvor han nemt kan komme ud igen, da det er hans flugtvej hvis nogen hører ham eller kommer hjem.

Tyven finder hurtigt ud af, hvis terrassedøren ikke er sikret lige så godt som hoveddøren – derfor er det vigtigt at alle yderdøre er i solid stand og er forsynet med en ekstra lås eller en elektrisk dørlås. Med den ekstra lås viser du tyven, at det er en stærk dør, som ikke kan brydes nemt op.

➜ Læs hvordan du vælger de mest sikre låse og nøgler

De fleste indbrudstyve bruger ikke mere end 5-10 minutter inde i boligen, og derfor har de heller ikke tid til at gennemrode alle rum.

Soveværelset er ofte det første sted, tyven leder, da mange gemmer sine smykker og andre værdigenstande her, mens køkkenet, børneværelser og kælderen ikke anses som at gemme på noget værdifuldt.

YouGov organisationen lavede en undersøgelse for ‘Forsikring & Pension’, hvor familier som havde oplevet indbrud de sidste 5 år blev spurgt om hvilke værdier de havde fået stjålet.

Dette er top 5 ting som blev stjålet: 

  • Smykker og ure (42%)
  • Kontanter (42%)
  • Computere eller tables (28%)
  • Mobiltelefoner (21%)
  • Foto- eller videokamera (21%)
 

Overvej om nogen af disse værdier kan gemmes bedre væk, når du ikke er hjemme. Vi anbefaler mange kunder at anskaffe et sikringsskab, som f.eks. et pengeskab, som enten vejer særdeles mange kilo og derved ikke kan tages med af tyven eller simpelthen få pengeskabet boltet fast.

Hvis værdierne ikke er til syne igennem vinduerne, så er chancen for indbruddet mindre.

Andre relevante blogartikler

Brandsikring ved ombygning

Sikkerhedsbelysning

Brandsikring af stråtag

Passiv brandsikring

Sikkerhed på byggepladsen

Sikringsbegreber

Kontakt os / Få tilbud

Stor kontaktformular

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:(Påkrævet)
By:

Ring på tlf. 70 20 21 12 for akutte sager